Tyv stjal et elløbehjul – et par dage senere hentede politiet det

22. januar 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag stjal 50-årig mand, som bor i Sønderborg, et elløbehjul, der stod ved Borgen.

“Via en app lykkedes det ejeren af løbehjulet at spore det til en adresse i Sønderborg og søndag ringede vi på døren”, siger Martin Hess Pedersen fra det lokale politi.

“Den 50-årige mand var i besiddelse af det stjålne løbehjul og derudover fandt vi narkotika i hans hjem”.

Politiet tog både løbehjul og narko med sig – og manden er sigtet for begge dele.