Peter Thomsen, som er byrådsmedlem for Venstre, er glad for, at der over de kommende år sker en udvikling af Augustenborg, som skal være Hertugernes Augustenborg. At det glæder ham, skyldes ikke mindst, at han bor i Augustenborg, hvor han på mange måder i årevis har været med til at sikre, der sker noget i byen.
“Det glæder mig rigtigt meget, at vi nu langt om længe har masterplanen klar. Nu kan vi se fremad, hvor der venter et stort stykke arbejde. Vi er på rette vej”, siger Peter Thomsen til SønderborgNYT.
“Det glæder helt sikkert også de mange frivillige, som har været involveret i projektet. Nu kan de også se, at arbejdet har båret frugt”, siger han og tilføjer:
“Det er hele byen, der har været involveret og det gælder blandt andre de personer, som har været med til at lave handlingskataloget, som er bygget op om de fire Augustenborgspor: Historie, kultur, natur og turisme samt erhvervsudvikling”.
Kataloget skal fungere som et arbejdsredskab i det fremtidige arbejde med masterplanen til Hertugernes Augustenborg.
I årene var 1764 til til 1776 skabtes det nuværende slot i Augustenborg og de fleste af de tilknyttede bygninger – samtidigt var der et større privat byggeri, står der i masterplanen. Augustenborgs storhedstid, hvor hertugerne ejede det halve af Als, strakte sig fra 1764 og frem til 1848.
Hertugslottet i Augustenborg handlede også om magt
Augustenborg-slægten nedstammede fra Frederik den 3. og havde arveret til den danske trone – og kravet på tronen blev styrket yderligere, da hertug Frederik Christian den 2. af Augustenborg giftede sig med prinsesse Louise Augusta – fordi der på samme tid tegnede sig et billede af, at kongeslægten ville uddø, fordi Frederik den 6. ikke havde arvinger.
Da hertug Frederik Christian døde overtog hans søn, Christian August, arvekravet og han lagde ikke fingrene imellem: Kongeriget Danmark og begge hertugdømmer skulle have en fælles augustenborgsk regent, når Frederik den 6. døde. Men han måtte acceptere, at Christian den 8. overtog tronen.
Hertugen var stærkt utilfreds med, at arvefølgen blev fastlagt uden at se på augustborgernes arvekrav – og han fortsatte i stedet kampen for at sikre arveretten til Slesvig-Holsten og det gjorde hertugen ved at gå sammen med den slesvig-holstenske bevægelse, som ønskede at løsrive sig fra Danmark.
Christian den 8. døde i januar 1848 og hans søn, Frederik den 7. frasagde sig sin enevældige magt og dermed var vejen banet for, at de national-liberales krav og en fri forfatning for Kongeriget og Slesvig – og det fik hertugen i Augustenborg og bevægelsen i Slesvig-Holsten til at kræve, at Slesvig-Holsten kom i tysk forbund. Der blev dannet en oprørsregering, hvor Hertug Christian Augusts bror, prins Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, straks gennemførte et kup mod fæstningen i Rendsburg og det blev startskuddet til Treårskrigen.
Augustenborg-hertugerne spillede en stor rolle i krigen, som de tabte – og de blev stemplet som landsforræddere og måtte flygte fra deres besiddelser, der blev overtaget af den danske stat. Hertugen og hans bror blev genstand for danskernes grænseløse foragt og eksempelvis blev Christian Augusts kontrafej benyttet i bunden af danske natpotter.
