Ventilen: Nu kan ensomme unge mødes i Mejeriet

Frivillige. Foto: Ventilen
Frivillige. Foto: Ventilen
24. november 2020 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Nu er der godt nyt til ensomme unge i Sønderborg og omegn. Ventilen Sønderborg åbner nemlig igen den 1. december efter at være lukket i nogle måneder, hvor der har været udskiftning af frivillige.

”Vi glæder os helt vildt, til at kunne åbne op igen og mødes med de unge,” siger Rasmus Bjerringgaard Jepsen, der er formand for Ventilen Sønderborg og tilføjer:

”Det har været trist ikke at kunne tilbyde de unge et sted at samles – særligt i en tid, hvor corona har påvirket de unge og deres hverdag. Så vi glæder os virkelig til at åbne for tidligere og nye unge i mødestedet, hvor rammen er Mejeriet”, skriver Ventilen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ventilen er et tilbud til unge i alderen 15-25 år, der føler sig ensomme og savner at være en del af et trygt ungefællesskab. De frivillige, der selv er unge mellem 18-30 år, sørger for at sætte nogle rammer, hvor unge kan mødes og sammen styrke deres sociale kompetencer.

De unge udvikler deres sociale kompetencer i mødet med andre og lærer, hvad det vil sige at være en del af et ungt fællesskab. I mødestedet sker de unges udvikling naturligt gennem forskellige aktiviteter, som de frivillige og unge planlægger. Mødestedet er altså ikke et rådgivningstilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De bedste snakke sker, når vi er fælles om noget. Derfor er der også altid en aktivitet på programmet. Det kan være alt fra brætspilsaftner, gåture eller madlavning. Vi har også været ude at bowle og taget en tur på skøjtebanen,” fortæller Rasmus Bjerrringgaard Jepsen, der håber, at se både nye og tidligere unge i Ventilen Sønderborg, når de åbner igen den 1. december kl. 17-20. Den første gang skal man komme klokken 16:30.

På åbningsdagen er aktiviteten Julehygge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere på Ventilen Sønderborg

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...