Endnu en minister går i dåsepant-kamp

28. marts 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

En perlerække af danske miljøministre har troet, at nu var den her endelig: En løsning på problemet med de tusinder og atter tusinder af pantfrie øl- og sodavandsdåser fra Tyskland, der smides i skove og grøftekanter nord for grænsen. Og alle har de med tidligere SF-miljøminister Ida Aukens ord ”knækket nakken på pantsagen”, som trods årelange forhandlinger med den tyske regering stadig er uløst, skriver Flensborg Avis.

Hvis der var pant på tyske øldåser, landede i næppe i naturen.

Hvis der var pant på tyske øldåser, landede i næppe i naturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu forsøger hendes afløser, Kirsten Brosbøl, sig også. Hun havde for nogle uger siden et møde med sin tyske kollega, Barbara Hendricks, om sagen.

– Jeg oplevede velvilje i forhold til, at vi skulle prøve at lande en model, som både Tyskland og Danmark kan leve med. Vores ministerier er nu gået i gang med endnu en dialogrunde, siger Kirsten Brosbøl til Ritzau.

Et af de udestående problemer er den tyske moms. Den skal i givet fald opkræves i Tyskland og tilbagebetales i Danmark. Der er også problemer med, hvem der skal modtage de mange tyske dåser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salget til de nordiske lande er angiveligt op mod 1,2 milliarder dåser årligt.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...