Sille kan kalde sig Årets NB’er

9. november 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Betina Gonnsen, bedre kendt som Sille, har gennem en mangeårig periode været en del af klubben i mange henseender. Hendes arbejde foregår primært ”bag kulisserne” og ikke ude på selve græsset, skriver Nordborg Boldklub i en pressemeddelelse.

Betina "Sille" Gonnsen er Årets NB'er

Betina “Sille” Gonnsen er Årets NB’er

Artiklen fortsætter under annoncen

Sille er en fantastisk dygtig grafiker og netop disse kompetencer nyder klubben godt af, når der skal laves PR arbejde.

Således er Sille hovedarkitekten bag stort set samtlige PR materialer, som Nord-Als Boldklub benytter. Synlighed er et element, som Nord-Als Boldklub har lagt stor vægt på gennem de seneste år og her spiller Silles perfektionisme, engagement og kreativitet en stor rolle.

Hun står bag den grafiske opsætning af den årlige julekalender, diverse plakater, det hustandsomdelte Fest i By Program, klistermærker, den årlige etiket til NB-vinen, skabelon til kampprogram og meget andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun er altså en meget vigtig brik i klubbens ansigt udadtil og hendes arbejde gør det ganske enkelt attraktivt at sponsorere Nord-Als Boldklub, idet hun aldrig går på kompromis med kvaliteten af sit arbejde.

Derudover indeholder hun den unikke evne, som kendetegner frivillige foreningsmennesker; hun siger nemlig aldrig nej.

Sille har gennem de seneste 5 år været medlem af Fest i By Komitéen, som har ansvaret for afviklingen af Fest i By i Nordborg, hvor overskuddet går til ungdomsfodbolden i Nord-Als Boldklub. Hendes grafiske evner betyder en hel del for komiteen, idet Sille bl.a. står bag det mangesidede Fest i By Program, som hustandsomdeles i postnummer 6430.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover går hun aldrig af vejen for en ad hoc opgave i forbindelse med  Fest i by, uanset om det er rengøring af toiletter eller servering i baren.

Hendes engagement, gode humør og arbejdsomhed kendetegner et stort NB hjerte og hun fortjener denne hyldest og fortjener at komme i selskab med mange andre store NB-personligheder.

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...