Morten Sørensen, Sønderborg, skriver:
Som man har kunne læse i den seneste tid, er kommunens økonomi presset indenfor nogle bestemte områder, heriblandt børn- og ungeområdet, samt, og måske endda især, socialområdet.
Politikerne har derfor haft den tvungne opgave, at skulle pege på steder, hvor de mener, der kan spares penge, og kom i forrige uge med et “Handlekatalog til budget i balance”.
Som ansat inden for socialområdet, i forvaltningen, der for nylig ændrede navn til Omsorg og Udvikling, sidder man tilbage med en blanding af chok og vantro over kataloget.
For nogle år siden besluttedes det, at alle med funktionsnedsættelser, skulle afklares i forhold til om de kunne klare sig med støtte i eget hjem, inden de eventuelt kunne få tilbudt en plads på et botilbud. Det medførte en forventelig, må man antage, stigning i mængde og tyngde af borgere, som tilbydes hjælp efter Servicelovens §85. Den siger, at kommunen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til personer med funktionsnedsættelser. Nu står samme stigning i §85 som en af flere primære årsager til, at økonomien ikke længere hænger sammen.
Derfor foreslår politikerne nu, at det skal blive endnu sværere for folk med funktionsnedsættelser at få hjælp og støtte i hverdagen; en hjælp og støtte, som har det primære formål at hjælpe borgerne til en ligeværdig deltagelse i det omgivende samfund.
Men nu må personer med lav til moderat funktionsnedsættelse kigge langt efter at få individuel støtte, og skal i stedet henvises til kommunens væresteder – som så samtidig skal skæres i åbningstider, så økonomien har en chance for at hænge sammen.
Derudover lyder forslagene videre, at det skal være slut med besøg i eget hjem, for de borgere, der fortsat bevilges støtte; disse vil fremover få tilbudt skærmbesøg eller komme i gruppeforløb i førnævnte væresteder.
Men selv dem, der har fået tilbudt et botilbud, går heller ikke ram forbi. Der skal ligeledes skæres i økonomien, der finansierer kommunens botilbud, så disse også får endnu sværere vilkår. Botilbuddene er i forvejen pressede, og borgerne bliver ældre og dermed mere plejekrævende end tidligere. Ved at skære i rammefinansieringen bliver vilkårene endnu sværere for både personale og beboere på botilbuddene.
Jeg har i ovennævnte alene fokuseret på handicapområdet, men også psykiatrien og ældreområdet står medtilsvarende udfordringer. Forslaget fra politikerne levner ikke gode muligheder for hverken omsorg eller udvikling i fremtiden.
