Der skal laves en lokalplan for 100 nye boliger

Vollerup. Foto: Sønderborg Kommune
Vollerup. Foto: Sønderborg Kommune
6. marts 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har fået en ansøgning om en ny lokalplan for et boligområde ved Klinting i Vollerup, hvor ejeren ønsker at bygge omkring 100 boligenheder på henholdsvis 82 og 95 kvadratmeter samt lave et anlæg til regnvandshåndtering.

Tirsdag gav Teknik, By og Boligudvalget deres ja til, at forvaltningen kan gå i gang med lokalplanen.

”Byggegrundene i Vollerup bliver hurtigt solgt, og vi synes det er fint at privat aktør nu ønsker at udstykke et areal til 100 boligenheder i form af rækkehuse og dobbelthuse, som er efterspurgt af mange”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er efterhånden planlagt så mange nye boliger i området, at vi skal have mere fokus på de trafikale forhold, og vi skal nok have planerne om en trafikanalyse op af skuffen igen, og på længere sigt kan det måske også blive aktuelt med en daginstitution og en dagligvarebutik, hvis udviklingen fortsætter”, siger han til SønderborgNYT.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...