Byrådskandidat Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:
35 procent af unge mennesker som kommer ud af folke-og friskolerne er ikke uddannelsesparate – det lyder jo helt vanvittigt.
Men er det virkelig så nemt, altså at vi ”bare” skal poste en masse penge i folkeskolen.
Er det virkelig lærernes faglige niveau der er faldet så drastisk?
Jeg tvivler…
Når jeg modtager børn – på børneafdelingen på Aabenraa Sygehus – som har så ondt indeni, at de er blevet direkte syge af det- så giver det god mening for mig, at de heller ikke har været i stand til at lære noget i meget, meget lang tid.
Vi er nødt til at stoppe op og erkende, at vi har et kæmpe problem i vores samfund. Vi har børn og unge mennesker som alt for tidligt møder alt for store belastninger, som giver dem ondt i sindet.
Fornyligt hørte jeg en historie om et barn i vores egen kommune, som havde været udsat for, at nogle klassekammerater havde oprettet en ”hadeside” på Facebook, vi har unge mennesker helt ned til 14 år, der sælger stoffer på folkeskolerne og alt for mange andre skræmmende beretninger.
Det SKAL være vores prioritet – før skattelettelser og billigere nødder – at give børn og unge den start på livet som de har krav på.
Vi har to meget store udfordringer foran os:
Nemlig en stor gruppe unge mennesker, som har mistet retningen i livet.
De har mistet troen på sig selv, måske har den aldrig været der. Og de store og langvarige belastninger, har gjort det svært for dem at gennemføre den opgave, det er at tage en uddannelse og fungere på en arbejdsplads, endsige at få det gode liv, som de er berettiget til.
Den anden udfordring ligger i, hvordan vi får stoppet det samlebånd, som lige nu leverer unge mennesker i hobetal, til den nævnte gruppe.
Der skal altså sættes ind flere steder
Med den rigtige hjælp, til først at genopbygge de her unge menneskers tillid til sig selv og til verden, til at hjælpe dem i gang med den rigtige uddannelse, og til at støtte dem i at gennemføre den og komme til at forsørge sig selv.
Vi skal langt, langt tidligere sætte ind overfor børn, der er truet på deres trivsel.
Vi skal udbygge tilbuddet om sorggrupper, vi skal kigge på, hvordan vi hjælper klemte børn i skilsmisser, hvordan vi får en bedre anti-mobbestrategi, hvordan vi opsporer børn, der udsættes for vold, misbrug eller andre skadelige forhold i hjemmet.
Vi skal kigge på, om det virkelig ER det bedste, at hjælpen altid sættes ind i hjemmet, også selvom det gang på gang mislykkes- det mener jeg personligt ikke det er.
Sidst men ikke mindst, så skal vi stille langt højere krav til forældrene.
Ingen børn fødes til at være intolerante overfor andre mennesker, til at være egoistiske eller til at mobbe – det er os voksne, der skal lære vores børn, hvordan man er en del af – og bidrager positivt – til vores samfund.
Alt det ovenstående, det bliver ikke let og det bliver helt sikkert ikke billigt.
Så når vi nu snakker om kassebeholdning, effektiviseringer og om hvad vej den her kommune skal…
Skulle vi så ikke i stedet for at have ambitioner om skattelettelser og kæmpeveje, have ambitioner om at investere klogt i alle børn og unges ret til den bedste start på livet!
