Oplev nattestemning som i 1864 på Dybbøl Banke

Pressefoto
Pressefoto
4. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Natten sænker sig over slagmarken, og alt er tyst som i graven. I skanser og løbegrave kryber de trætte soldater sammen, men officererne sørger for, at vagten ikke sover. For i ly af mørket kan fjenden snige sig frem.

Krig føres i alle 24 timer i døgnet, men nattens strabadser kan være svære at sætte sig ind i, når man står på Dybbøl Banke ved højlys dag. I efterårsferien gentager Historiecenter Dybbøl Banke sidste års store succes og byder velkommen til en særlig fortælling om Krigen 1864 efter solen er gået ned. Hvordan er det at være på en bælgmørk slagmark, hvor man kun har et lille bål at varme sig ved og hvor fodtrin kan være både ven og fjende?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og fjenden sneg sig netop frem i ly af mørket. Den 28. marts 1864 rettede den preussiske hær et overraskelsesangreb ind mod de danske skanser midt om natten. Dybbøl Banke var kulsort og de danske soldater kunne ikke se, hvor mange fjender der stod ude foran.

”I dag, hvor der de fleste steder er lysforurening fra gadelys og så videre, kan det være svært at forestille sig, hvor mørkt det var der klokken tre om natten. Soldaterne kunne se mundingsglimt fra de preussiske geværer, og dermed de soldater der skød, men de kunne jo ikke vide, om andre soldater var ved at omgå dem. Det må have været en ubehagelig situation at stå i”, siger historiker Ditte Kock i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Trods lyset nede fra Sønderborg bliver vores skanse mørk om natten og ret uhyggelig at opholde sig i. Vi håber at kunne give gæsterne et indtryk af, hvordan natten var for de danske soldater”.

Selv når der ikke blev kæmpet, var det ikke alle soldater, der fik mulighed for at sove om natten. Tiden skulle bruges til at genopbygge alt det, som dagens granater havde ødelagt. Arbejdet var hårdt, men nødvendigt for, at næste dags vagthold var nogenlunde beskyttet. Men når der endelig var tid til søvn, hvor foregik det så henne? Alt det bliver de besøgende klogere på, når de besøger Historiecenter Dybbøl Banke efter mørkets frembrud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rundvisningen foregår om aftenen tirsdag og torsdag i uge 42 og primært udenfor. Husk derfor varmt tøj, fornuftigt fodtøj og eventuelt en lommelygte.

Billetter: Skal købes på forhånd via booksonderjylland.dk

Datoer: 17. og 19. oktober 2023 klokken 19.30.

Mødested: Ude foran historiecentrets hovedindgang.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...