Jeppe Nedergaards ringriderplakat viser sammenhold

Jeppe Nedergaard og hans plakat. Foto; Ringriderfesten
Jeppe Nedergaard og hans plakat. Foto; Ringriderfesten
15. juni 2023 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

Det er igen kunstner og selvstændig grafiker Jeppe Nedergaard, som Ringriderfesten i Sønderborg gav opgaven med fremstilling af årets plakat. I fjor stod Jeppe Nedergaard  med stor succes både bag den Tour de France-inspirerede plakat og ‘synsprøveplakaten’, som festen valgte at sælge til fordel for Natteravnene.

Årets plakat præsenteres officielt i aften, torsdag, i forbindelse med Ringriderfestens årlige stormøde, hvor alle medlemmer af festens komiteer deltager. Plakatmotivet vil blive benyttet på blandt andet årets ringriderprogram, sanghæfter og på plakater, der sættes op i egnens forretninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om tilblivelsen af plakaten fortæller Jeppe Nedergaard:

“I vinter gik jeg i tænkeboksen, og stillede mig selv spørgsmålet. Hvad betyder ringridning for mig? Som barn af Sønderborg en hel del. Sol og sommer, glæde, musik, heste, tivoli og god stemning i hele byen. Men krigen i Ukraine var for alvor brudt ud, hvilket stod i stærk kontrast til den ringriderfest, jeg ville formidle”, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Jeg havde brug for at fortælle historien om det sammenhold, som Sønderborg Ringridning skaber. I fire dage står byen sammen. Hele byen summer og mærker pulsen fra Ringriderpladsen. Det er en glæde, man ikke skal tage for givet. Det er vigtigt at have noget at samles om, især i tider hvor omverdenen skaber utryghed. Det er dét, jeg har forsøgt at illustrere”.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...