Læserindlæg: Glæder sig over Solsikkeordningen fik plads i budgettet

9. oktober 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen, Venstre, skriver:

Jeg er rigtig glad for, at Sønderborg Kommune tilslutter sig solsikkeprogrammet for at forbedre serviceoplevelsen for borgere med usynlige handicaps. Her er solsikkesnoren et initiativ, der er skabt for at signalere, at man kan have behov for særlig støtte eller hjælp. Derudover retter en del af programmet sig mod kommunens medarbejdere, som vil få træning i at genkende og hjælpe borgere med usynlige udfordringer. På den måde kan vi som samfund bedre sikre, at borgere med usynlige handicaps får en positiv oplevelse, når de henvender sig til det offentlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor byder jeg solsikkeprogrammet velkommen, men det kan og skal ikke stå alene, for det er vigtigt, at vi får sat endnu mere fokus på, hvordan vi møder den enkelte borger bedst, lige der hvor de er. For nogle gange er det de helt små ting, der for en borger med usynlige udfordringer, kan få læsset til at vælte. Derfor skal vi turde tale højt om usynlige udfordringer, fordi det er med til, at vi alle får en større forståelse for, hvordan vi ser og møder hinanden. Det gælder ikke kun for psykiske lidelser, men også i forhold til fysiske skader, der kan give usynlige udfordringer. Jeg har selv været ramt af en hjerneblødning/blodprop, så jeg har personligt oplevet, hvor vigtigt det var at blive forstået og hvor store konsekvenser det kan have, når man ikke bliver mødt i den situation, man er i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det en vigtig sag for mig, at vi får tænkt programmet ind i kommunens arbejde og styrker medarbejdernes kompetencer på området. Her kan det være, vi skal se på mulighederne for at udvælge nogle medarbejdere, som trives godt i opgaven, så man sikrer en mere målrettet indsats, hvor medarbejderne også føler, at de har det nødvendige kendskab og den rette viden.

Men den gode relation gælder ikke kun i det fysiske møde, men også i den skriftlig kontakt, når borgeren fx modtager et brev i e-boks fra kommunen. Her er det vigtigt, at det er skrevet konkret og forståeligt, så det ikke efterlader borgeren med en masse spørgsmål. Derfor kan det også være en mulighed at se på en ændring i udsendelsen af standardbreve, så kommunen bliver en medspiller for den enkelte borger. På den måde kan vi mindske risikoen for, at borgere ikke føler sig hørt eller bliver misforstået, så vi kan være endnu bedre til at møde hinandens forskelligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

For jeg tror grundlæggende, at det kan brede sig som ringe i vandet, fordi det vil gøre kontakten bedre mellem os, og gøre distancen mindre mellem borger og medarbejder i for eksempel kommunen, hvis vi tør tale åbent om vores udfordringer. Det vil i sidste ende både gavne den enkelte borger, men også gavne os som samfund.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...