Nu skal medlemmerne betale kontingent til Senior Erhverv

Senior Erhvervs kontor på Stenager. Pribvat foto
Senior Erhvervs kontor på Stenager. Pribvat foto
22. januar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Afdelingen af Senior Erhverv i Sønderborg er en selvstændig del af det landsdækkende netværk for ledige erhvervsaktive 50+. Gennem årene har Senior Erhverv opbygget en stor kreds af medlemmer. Den manglende kontakt under og efter Corona har betydet, at vore medlemsdatabase ikke var ajour.

I 2024 ryster vi posen. Der er indført et symbolsk kontingent på 50 kroner årligt, hvilket kræver at Senior Erhverv Sønderborg aktivt skal vælges til. Det vil i en periode medføre en vis nedgang i medlemstallet, men netværkets mål er ikke bare flest muligt medlemmer, skriver den lokale afdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er flest muligt aktive medlemmer der via netværket kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Herefter ser vi selvfølgelig gerne, at de bliver som aktive medlemmer og deler deres erfaring og ressourcer i netværket.

Allerhelst vil vi slet ingen medlemmer have, fordi der ingen ledige 50+ findes, men det er selvfølgelig utopi, fordi de er en af arbejdsmarkedets udsatte grupper.

Blandt de mangeårige medlemmer er der selvfølgelig også sket en udvikling. Nogle er kommet i arbejde, heldigvis, og andre er gået på efterløn og pension.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu får vi ryddet op i medlemsdatabasen, hvilket betyder, at vi samtidig kan målrette vores frivillige indsats mod de medlemmer, der aktivt vil bruge netværket. Vi kan kort sagt være mere målrettede.

I øjeblikket lægger vores frivillige over 60 timer om måneden i driften af netværket. Herudover kommer der så arrangementer, kurser m.m. Det er klart, at en sådan indsats skal give mening. Vi vælger derfor fremover at satse på færre, men aktive medlemmer. Planen er, at mere kvalitet på sigt vil øge interessen for netværket blandt de ledige 50+.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netværkets fornemste opgave er at hjælpe ledige erhvervsaktive 50+ tilbage på arbejdsmarkedet. Den indsats sker uafhængigt af Jobcentre og A-kasser. Dog samarbejder vi således at Senior Erhverv netværket indgår i de tilbud der gives til den målgruppe vi repræsenterer. Vi tilbyder vi en mere uforpligtende, nærværende og personlig tilgang.

Senior Erhverv er ikke motorvejen til et job. Vi er et netværk, der arbejder med hjælp til selvhjælp. Som netværk kan vi organisere rådgivning, støtte og vejledning, men det er medlemmerne, der skal søge dette – og helst også bidrage. Alle erfaringer tæller, og det er netop netværkets styrke, at man er i samme situation og har samme behov for erfaringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte os på kontorvagten- 6400@senior50-dk eller på telefon 88 44 13 47.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...