Skoleelever får en alkoholfri afslutningsfest til 125.000 kroner

Sidste skoledag i 2018. Arkivfoto: Ole Kæhler
Sidste skoledag i 2018. Arkivfoto: Ole Kæhler
7. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag skulle medlemmerne i Sundhedsudvalget tage stilling til, om kommunen skal bruge 125.000 kroner på en alkoholfri afslutningsfest for de elever, der går i 9. – og 10. klasserne.

”Det var der ikke enighed om, men et flertal stemte for Socialdemokratiets ændringsforslag, der er en tilføjelse til det oprindelige forslag”, siger Didde Lauritzen fra Socialdemokratiet.

“Venstre og Nye Borgerliges forslag indebar begge på hver sin måde, at vi skulle bruge 125.000 kroner på at lave et koncept med alkoholfrie fester for de unge i Sønderborg bys eksisterende barer og diskoteker. I Socialdemokratiet kan vi ikke være med til, at Sundhedsudvalget eller Byrådet skal være dem, der skubber de unge tidligere ind i byens natteliv end de allerede kommer der i dag”, siger Didde Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi tror på, at en model hvor ungdomsskolen står for at skabe alkoholfrie miljøer, med events placeret rundt omkring i vores kommune og ikke kun i Sønderborg, er den rigtige vej. Vi ser gerne at det sker i samarbejde med frivillige foreninger, idrætslivet og lignende og det er vores mål at disse fester bliver selvfinansierende”.

”Vi mener ikke det er en kommunes opgave at lære de unge mennesker at gå på diskotek, eller at betale private aktører i nattelivet for at afholde fester for de unge”, siger Didde Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En enkelt fest er for lidt

”I Venstre mener vi, det er mange penge at bruge på en enkelt fest. Der burde holdes fire eller fem fester for det beløb”, siger udvalgsmedlem Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT og tilføjer, at hun selvfølgelig er glad for, der er opmærksomhed på problemet med unges drikkevaner.

”Jeg mener, det er vigtigt at holde øje med unge, der føler sig presset til at drikke for at være med i et fællesskab og forældre, som føler sig pressede til at lade den unge drikke, så han eller hun er ligesom de jævnaldrende”, siger Vivi Brit Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Unge drikker meget på én gang

I Sønderborg Kommune er de unges alkoholforbrug kendetegnet ved, at de drikker forholdsvis meget alkohol på én gang. Det kaldes ’binge-drinking’ og er slet ikke i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger, som fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol.

Fordi de unges forbrug af alkohol ofte tager til i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, er det væsentligt at tilbyde et alkoholfrit alternativ i netop denne overgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed ønsker derfor i samarbejde med ungdomsskolen at pilotafprøve et alkoholfrit eftermiddagsevent, som alternativ til selvorganiserede aktiviteter i tidsrummet mellem afslutning på skolen og en eventuel fejring i privat regi.

I Sønderborg Kommune har der været traditionen for en fejring af sidste skoledag med alkohol i parken ved Sønderborg Slot.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...