Liva Hampen fra Nordals skal – som Thomas Blackmann gjorde – studere musik i Bosten

Pressefoto
Pressefoto
20. april 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Liva Hampen er født i Århus, men allerede som to-årig flyttede hun med sine forældre til Sønderborg. Begge hendes forældre kommer fra Havnbjerg, så Liva Hampen er med andre ord en rigtig alsing. Hun har gået på Privatskolen Als. Det var også her hun første gang mødte musikken. Det skete via hendes musiklærer, som faktisk selv var uddannet klassisk guitarist fra konservatoriet, og dermed havde en stor faglig viden, interesse og engagement, som han gladeligt delte ud af til eleverne. Det skriver Sønderborg Musikskole i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Liva Hampen blev straks grebet af musikken, og hendes stemme og udstråling tager hende som 10-årig til Sønderjysk Pigekor og Drengekor, hvor hun udvikler sin stemme og sin personlighed som korsanger. Liva Hampen elsker imidlertid også at spille skuespil, så derfor melder hun sig til Performance Akademi Sønderborg på Sønderborg Musikskole, hvor hun får mulighed for både at synge og lave skuespil. I forvejen går Liva Hampen til klaver og spiller i band i musikskolen.

Allerede i en alder af 10 år vidste Liva Hampen fra Nordals, at hun som voksen ville være enten sanger eller skuespiller, eller måske en kombination af begge dele. Musik, sang og skuespil har altid fyldt meget hos Liva Hampen. Lige fra hun som 10-årig blev optaget i det lokale pigekor og efterfølgende på Sønderborg Musikskoles talentlinje MA og til nu, hvor hun afslutter det konservatorieforberedende MGK-kursus, som også er en del af Sønderborg Musikskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs er det også blevet til et par sæsoner i Alsrevyen og selvfølgelig en masse koncerter, hvor hun som sanger står helt i front – og nyder det.

Danmark eller udlandet?

På gymnasiet har Liva Hampen selvfølgelig også musik og hun kan mærke, at det er den rytmiske musik, hun brænder for. Hun søger derfor om optagelse på Musikakademiet på Sønderborg Musikskole med rytmisk sang som hovedfag. Herfra går det videre til det 3-årige MGK-kursus. Sidste år – midt i andet år på MGK, begynder Liva Hampen at overveje, hvad der skal ske efter MGK. Skal det være et konservatorium i Danmark eller skal jeg give mig selv den udfordring og prøve at se mig omkring ude i verdenen –  tænker Liva Hampen. Samtidig har Mette Frederiksen lige lukket landet ned 1. gang, og kan det overhovedet lade sig gøre at komme til udlandet nu?

Artiklen fortsætter under annoncen

For sjov sidder Liva en aften og googler: ”Top 5 musikuddannelser i verdenen”. Her kommer bl.a. The Juilliard School og Yale School of Music frem på skærmen, men altså også Berklee College of Music. Imidlertid er det kun Berklee College of Music som tilbyder ”Modern Music”, dvs. her kan man også studere rytmisk musik.

Et nåleøje at komme igennem

For at komme ind på en musikuddannelse skal man bestå en optagelsesprøve, hvor man bl.a. skal fremføre et stykke musik, og testes på sin teoretiske viden, samt sine generelle musikfaglige kundskaber. Der er altid mange ansøgere, og kun få pladser. Det giver censorerne frit valg til kun at vælge de elever, som de mener egner sig bedst til at gå på uddannelsen.  Normal vis foregår optagelsesprøven på selve stedet, men Berklee tilbyder også en årlig optagelsesprøve i København. Det har corona imidlertid sat en stopper for, hvorfor optagelsesprøven i år er foregået virtuelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 23. februar stod Liva Hampen og hendes musikere derfor klar på Sønderborg Musikskole, og var via en videoforbindelse koblet op med censorerne på Berklee.

”Jeg var naturligvis hamrende nervøs, men samtidig også glad, fordi jeg jo stod sammen med nogle mennesker, som jeg stoler på vil gøre deres bedste for min skyld” siger Liva Hampen om situationen, og forsætter:

”Jeg valgte at spille ét af mine egne numre, for derigennem at give censorerne et indtryk af hvem jeg er, og hvad jeg kan, og for at gøre det så personligt som muligt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En måned senere en sen aften, hvor jeg sad sammen med én af mine gode veninder fra MGK, tjekkede jeg tilfældigvis min mail, og der stod det så:

”Du er optaget på Berklee College of Music. Så begyndte jeg af græde – af glæde naturligvis. Det er bare så fedt, og jeg er så glad for at få denne kæmpe chance og mulighed for at studere i udlandet”, siger Liva Hampen.

En verden af muligheder og oplevelser

Når Liva Hampen første dag træder indenfor på Berklee College of Music, bliver hun en del af et studiemiljø med ca. 5.000 studerende. Hun har desuden valgt at bo på campus. Det betyder, hun skal dele værelse med en anden studerende, men til gengæld er der kantine, så hun skal ikke selv lave mad.

Liva Hampen er optaget på linjen: ”Professional Music”.

Fordi der er så mange studerende, er der også mulighed for at skræddersy sin uddannelse næsten som man vil.

”Jeg er meget interesseret i sangskrivning og det at skabe og spille i band. Derudover synes jeg også det er interessant, at dykke ned i forskellige musikgenrer, lige som jeg også finder det interessant og super relevant at blive dygtig til at promovere sig selv som kunstner. Alt sammen er noget jeg kan vælge på Berklee” siger Liva Hampen.

”Berklee College of Music er bare så kæmpe stort. Det er på én gang mega fedt, men også lidt skræmmende og vide at store stjerner som Chaka Khan og John Mayer har gået på Berklee. Der er også mulighed for at møde mennesker som Celine Dion eller Stevie Wonder til masterclasses”, siger Liva Hampen der nu skriver sig selv og Sønderborg  ind i rækken af studerende på Berklee.

Liva Hampen er i øvrigt ikke den første dansker, der har været en tur forbi Berklee. Både pianisten Niels Lan Doky og ikke mindst Thomas Blachmann, har begge studeret på Berklee College of Music.

Det er ikke gratis

I første omgang er det dog helt andre praktiske ting, som fylder i Liva Hampens hoved. F.eks. er uddannelsen på Berklee p ikke SU-berettiget. Det håber Liva Hampen, den kan blive via den såkaldte ”Fast-track-liste”. Det er SU-styrelsen der bestemmer, hvilke uddannelser i udlandet der er SU-godkendt.

”Jeg skal også selv finde en roomie, som jeg kan dele værelse med på kollegiet på Berklee”.

Den største opgave for Liva Hampen lige nu er dog at få søgt en hel masse fonde og legater til hendes ophold i USA.

I modsætning til uddannelser i Danmark, skal man selv betale sin uddannelse og sit ophold på Berklee College of Music.

”Det koster ca. 400.000 om året at gå på Berklee, og jeg skal gå der i fire år, altså skal jeg ud og skaffe noget der ligner 1,5 million kroner over de næste fire år. Det kan jeg godt mærke gør mig lidt nervøs, men jeg tror på det, og er klar til at knokle som en gal for at nå mit mål”, siger Liva Hampen.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...