Glædens dag for hundenes redningskvinder

6. maj 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg og andre byer er der socialt udsatte, der har en hund, selvom de faktisk ikke har råd til det – og fremfor at sige, at så må de lade være med at have hund, så er der to kvinder, der satte sig for, at de mennesker skal have hjælp til deres kæledyr.

– For de mennesker betyder det meget at have en hund, fordi der så er et levende væsen, der bliver glad, når de træder ind af døren derhjemme, siger Jeanette Nielsen til Sønderborg Nyt. Sammen med Lotte Fogh har hun bedt andre om at hjælpe dem med at hjælpe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dorte Kerdil giver penge til Jeanette Nielsen og Lotte Fogh.

– Vi er modtaget helt fantastisk af flere butikker, der har doneret forskellige ting og herude i Aksen har TO3 samlet tæpper, dyner og hundelegetøj til os, siger Lotte Fogh. Og det viser sig, at TO3 har gjort mere end det.

– Vi har samlet 800 kroner ind hos vores bankospillere på bare fire mandage og TO3 lægger 1000 kroner oveni, siger Dorte Kerdil, der er frivillig blæksprutte i TO3. Hun fortæller, at alene de to kvinders engagement og tro på deres egen idé var nok til, at TO3 ville hjælpe.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Pengene bliver lagt på en dyreklinik, så de udsatte kan vaccineret, chippet og behandlet deres hunde. Enten gratis eller med et tilskud fra puljen, siger Jeanette Nielsen til bankospillerne i Aksen. Både hun og Lotte Fogh er lykkelige for pengene og de mange tæpper, dyner og legetøjet.

– Der er mere end 300 tæpper. Nogle deler vi ud i Sønderborg og resten sender vi til Odense og Aarhus, siger de to hundevenlige ildsjæle.

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...