18. april samler cirka 1000 frivillige affald ind flere steder i kommunen

23. marts 2021 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

I Folkebevægelsen mod Affald i Naturen, kobler de sig igen i år på den landsdækkende affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening arrangerer.

”Frivillige medlemmer samler affald ind flere steder steder i kommunen. Den største indsamling finder sted langs hovedvejen fra Bro i Syd til Holm i Nord på Als, siger formand Svend Erik Petersen i en pressemeddelelse.

I tidsrummet 10 – 12 søndag, den 18. april vil man kunne møde frivillige – børn og voksne – på denne rute og de er udstyret med tænger og gule refleksvest, mens de samler meget af det affald, ’uheldige bilister’ med flere har ’tabt’ langs vejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsamlerne mødes kl. ca 12.30 på P-pladsen ved Guderup Aktivitetscenter, hvor der venter en velfortjent, dejlig sønderjysk grillet ringriderpølse og en kold øl/vand sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og SONFOR.

Foreningen samler alt det opsamlede affald på p-pladsen ved Aktivitetscentret i Guderup. Sønderborg Kommunes Vej og Park afdeling kommer og henter alt affaldet, mandag den 19. april.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...