Sønderborg Kommune arbejder på at få flere uddannelser til byen

20. maj 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet drøfter jævnligt den udfordring, der ligger i, at befolkningstallet er faldende – og findes der ikke på nogle ting, som kan vende den tendens, så bliver det ved med at falde. En af forklaringerne på, at vi bliver færre og færre, det er, at en meget stor del af de unge, som rejser ud for at uddanne sig, de ender med at finde et godt job og blive boende i uddannelsesbyen.

Og netop det at uddannelser trækker unge til en by, har fået Sønderborg Kommune til at se på, hvilke uddannelser, det vil give mening at få trukket til byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er sendt et brev til en række ministre, så de kan se på, om Sønderborg blandt andet kan få tandlægeuddannelsen eller en afdeling af den. Og kommer den, så vil det gavne rekrutteringen af tandlæger i hele Syddanmark.

“Vi har også foreslået uddannelser indenfor oplevelse og turisme – og det kan være kokke og tjenere, hvor det er svært for branchen at finde faglærte”, siger borgmester Erik Lauritzen. Han tilføjer, at der er mange andre funktioner i oplevelses- og turismebranchen, hvor det vil give rigtig god mening, at de bliver uddannet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Blandt andet kommer Nordborg Resort, som skal bruge medarbejdere og det skal der også på Hotel Alsik”.

I brevet til ministrene står der også, at det vil give rigtig god mening at der kommer kandidatuddannelser i tysk og i teologi i Sønderborg. Tysk, fordi det er nabolandet og en kæmpe handelspartner – og teologi, fordi de er mangel på præster.

“Udover henvendelsen om uddannelser, så gøres der mange ting gennem Balance Danmark og nu må vi se, hvad regeringen og Folketinget vil gøre for at sikre, at det ikke alene bliver i de store byer, at folk kan uddanne sig og bo”, siger Erik Lauritzen.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...