Kommune-økonomi: Meget afgørende at ‘Corona-lånet’ til byggeriet af logistikcentret kommer i hus

17. august 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med Corona-krisen fik Sønderborg og andre kommuner mulighed for at optage billige lån og sætte gang i en række bygge- og renoveringsprojekter – til gavn for kommuner og lokale håndværkere. Et af de lokale byggeprojekter er det kommende Logistik- og Servicecenter, hvor der holdes rejsegilde på fredag – og byggeriet kommer til at koste i omegnen fra 75 millioner kroner.

”Vi har tidligere fået Covid 19-lån til en række projekter. Et fåtal af projekterne er ikke gennemført i 2021 og derfor har vi søgt om tilladelse til genoverførsel af låneadgangen fra 2021 til 2022”, siger Sønderborg Kommunes økonomidirektør, Lisbeth Hansen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommende Service- og Logistikcenter er med 75 millioner kroner det beløbsmæssigt største. Hvis tilladelsen ikke kommer, så skal Sønderborg Kommune finde pengene til det store byggeri i sin egen kasse – og så er det ikke svært at se, hvad der bliver råd til af skolerenoveringer og nye cykelstier.

”Vi mener, at vi har redegjort for de særlige omstændigheder, der jævnfør lånebekendtgørelsen gør det muligt at overføre en dispensation fra tidligere år.  Det er korrekt, at vi endnu ikke har fået tilladelse til at tage lånene hjem”, siger økonomidirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kassebeholdningen skal sikres

De første oplæg til Sønderborg Kommunes budget for 2023 viser store økonomiske udfordringer og de skyldes først og fremmest økonomiaftalen mellem KL og regeringen samt stigende udgifter til blandt andet energi- og håndværkerydelser. Det betyder, at der i de kommende år skal spares ca. 70 millioner kroner. Det er udfordringen, når Byrådet snart tager fat på budgetlægningen og allerede i dag, onsdag, er økonomien en del af Økonomiudvalgets dagsorden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når vi taler om 70 millioner kroner, så er det fordi vi får 30 millioner mindre i indtægter og bruger 40 millioner kroner mere på udgiftssiden end forventet, da 2023 var overslagsår i budget 2022.  Den besparelse, der nævnes, er nødvendig i de kommende år, skal sikre kassebeholdningen, idet den ellers vil blive kritisk lav”, siger Lisbeth Hansen.

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...