Påvirkede bilister anholdt

19. april 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag – klokken 00:10 – standser politiet en 46-årig mand fra Sønderborg, som kørte i bil på Grundtvigs Allé.

Betjentene mistænkte ham for at være påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet og anholdt.

“Vi lånte lidt blod fra ham og resultatet af blodprøven vil vise, om han var påvirket”, siger Keld Jørgensen fra Politiet.

Klokken 02:45 blæste en 21-årig kvinde fra Sønderborg  alkoholmetret op over det tilladte.

“Hun blev standset, da hun kom kørende i bil på Alsgade og i bilen blev der desuden fundet 2,2 gram hash. Derfor vil blodprøven blive tjekket for både alkohol og euforiserende stoffer”, siger Keld Jørgensen.

 

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...