Kvindedagens overskud overrakt til Kvinde- og Krisecentret

3. oktober 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag overrakte Kvindekomiteen 15.000 kroner til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og centerleder Ruth Malle sagde straks, at hun  er glad for pengene, der er en slags nødhjælp til kvinder og børn.

“Der kommer kvinder ind i huset, som ikke har nogen penge. Fra den pulje, der kommer fra Kvindekomiteen, har vi mulighed for at give dem til en pakke hovedpinepiller, et taletidskort, en busbillet eller måske en sutteflaske eller et par støvler til et barn, der akut står og mangler”, siger Ruth Malle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af formålene med Kvindekomiteen er at samle penge ind til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og det sker gennem Kvindedagen den 8. marts.

“I år lå den 8. marts på en hverdag og alligevel kom der godt 300 kvinder ind gennem dørene på AGS”, siger Dorthe Lykke Jørgensen fra Kvindekomiteen. Hun mener, at det kan have hjulpet antallet op, at Kvindedagen nu er på Facebook.

Formanden for Kvindekomiteen, Susan Rosenberg, fortæller, at Kvindekomiteen holder den internatinale kvindedag i hævd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der gør vi på selve dagen, den 8. marts, og det er i solidaritet med kvinder i andre lande, der bestemt ikke har de rettigheder, som kvinder i Danmark har”, siger Susan Rosenberg.

Pengene, der blev overrakt til Kvinde- og Krisecentret, kommer fra Kvindedagen, hvor der blev solgt stande til boder og solgt lodder til lotteri.

“Vi tager 200 kroner for en stand og det er alletiders for forretninger at møde deres kunder på Kvindedagen. Vi har også et lotteri, hvor præmierne er doneret af byens mange butikker”, siger Susan Rosenberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og den 8. marts 2017 inviterer Kvindekomiteen igen til Kvindedagen på AGS.

“Vi er i gang med idé-generere. Der skal jo lidt nytænkning ind”, siger formanden.

Se billeder fra Kvindedagen.

 

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...