Corona-hjemsendt: Se mulighederne og ikke kun begrænsningerne

19. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Rigtigt mange mennesker føler sig presset, fordi de er sendt hjem fra arbejde – enten med hjemmearbejde eller uden. Og mange af dem har børn, som også er sendt hjem til online-undervisning.

“Mindre børn – op til og med fjerde klasse – har brug for, der sidder en voksen sammen med dem, når de bliver undervist. Og skal man både hjælpe sit barn med skoleopgaver og passe sit arbejde fra computeren, så er man virkelig presset”, siger psykolog Marianne Helms fra Psykologhuset Helms. Og børn vil ikke vente.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dét, at man er presset, kan give stress og det kan ifølge Marianne Helms føre til angst og depression.

Børn savner vennerne

Mindre børn siger ikke meget til, at de skal undervises online.

“De synes bare, det er kedeligt, mens de mellemstore og de ældre elever synes det er fint, når de kan snakke med deres lærer på nettet”, siger Marianne Helms. Fælles for dem alle er, at de savner vennerne fra skolen.

Der er også de børn, der har det glimrende med, at de ikke skal køre i skole, men i stedet kan lære foran computeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er dem, der for eksempel spiller meget på computeren og har et online-netværk”, siger Marianne Helms.

“Et råd til forældre er, at de sørger for at lave nogle mindre grupper med få børn, som kan lege sammen, legebobler”.

Voksne uden børn har det også svært

Det kan være ret ensomt at være sendt hjem fra arbejde – uanset om det er til hjemmearbejde eller for at vente på at blive kaldt på job igen.

“Især de mennesker, der er singler, kan få det ensomt og blive modløse”, siger Marianne Helms og er man blandt dem, der har et aktivt fritidsliv, som foregår i foreningerne, så er det ekstra svært.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange er med rette tilbageholdende med at besøge familie og andre bekendte.

Men stedet for at mure sig inde, så skal man finde en vej ud.

Se på muligheder

“I stedet for at fokusere på alt det, som vi ikke kan, så skal vi se på de muligheder, vi trods alt har”, siger psykologen og fortsætter:

“Det er en rigtig god idé, at man ringer til en ven på Facetime eller Skype, hvor der kommer et ansigt på den, som vi snakker med”.

Hun råder også til, at vi strukturerer vores hverdage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det gør vi ved at stå tidligt op og ved at vi laver nogle rutiner. Det er også vigtigt at spise sundt og sørge for at få motion”.

Vi kan for eksempel også bestille gode bøger på biblioteket – og gå eller cykle for at hente dem.

“Og vi kan aftale med andre, at vi går, løber eller cykler en tur. Det er lettere at komme ud af døren, når vi har en aftale, mens det er alt for nemt at finde de første fem undskyldninger for at blive hjemme, når vi ikke har en aftale”, siger Marianne Helms.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når det handler om løbeture, gåture eller cykleture, så kan børnene jo være med”.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...