Når Ahlmann-Skolen lukker til sommer, så er det slut med en skole, som har eksisteret siden 1908, hvor Kongevej hed Kejser Wilhelms Allé. Dengang var byens indbyggertal kraftigt stigende. I år 1900 boede der 5.522 personer i Sønderborg, men på ti år var antallet steget til 10.042. Derfor var der brug for både at udvide og forny skolekapaciteten, skriver Knud Erik Sørensen i et blad fra Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl og Sønderborg.
Skolen på Kejser Wilhelms Allé blev i årene 1906 til 1908 bygget som en drengeskole, fordi pigerne gik i tre mindre kommuneskoler: Karoline Amalie-skolen, Wilhelmineskolen og Rektorskolen.
I forbindelse med Genforeningen blev skolevæsnet i Sønderborg organiseret efter danske forhold og byens skoler var stærkt nedslidte, fordi de siden begyndelsen af Den Store Krig havde været uden varme og vedligeholdelse. Krigen havde krævet alle ressourcer og lærere havde været indkaldt til den tyske hær.
Et flertal af indbyggerne i Sønderborg havde stemt for et tysk tilhørsforhold ved afstemningen i februar 1920 og organiseringen af skolevæsnet skete derfor under vanskelige vilkår, hvor der skulle tages hensyn til elevgruppens sprog, undervisningsmaterialerne, de lærere der var og bygningernes stand.
Kommuneskolen i Sønderborg startede med et flertal af tysksprogede elever, tysksprogede og tysk uddannede lærere og langsomt kom der dansksprogede og dansk uddannede lærere. I den proces, som varede frem til 1925, blev den tyske afdeling af kommuneskolen placeret i Kejser Wilhelm-Skolen og den danske afdeling i Reimar-Skolen. Gennem de fem år skiftede flertallet i elevgruppen til at være dansktalende, så de to grupper byttede plads, skriver Knud Erik Sørensen.
Efter 1920 mistede byen omkring 2.500 af indbyggerne og årsagen til det var nedlæggelsen af marinestationen samt tysksindede, som hellere ville bo i Tyskland.
Først i 1937 fik skolen på Kongevej sit nuværende navn, Ahlmann-skolen, og det skete i forbindelse med, at byen fik Sct. Jørgens Skole.
