Stafet for Livet søger frivillige

10. januar 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Det er nu man skal melde sig, hvis man ønsker at deltage i planlægningen af Stafet For Livet i Sønderborg, der næste gang holdes i september.

Når der næste gang skal afholdes Stafet for Livet ved SFS-Hallen i Sønderborg, så håber arrangørerne at høre fra frivillige, der kunne tænke sig at være en del af det store arrangement.

De seneste 12 år har frivillige i Sønderborg bidraget til kampen mod kræft og fejring af livet gennem planlægning og afholdelse af stafetten.

Og planlægningen går snart i gang, forklarer Stafet for Livets formand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ønsker man at være en del af et socialt fællesskab og gøre noget aktivt i kampen mod kræft, så er der altid plads på holdet. Der søges lige nu frivillige tovholdere til flere opgaver i forbindelse med planlægning af næste års Stafet For Livet”, siger formand Martin Hansen, der håber flere vil være med til at sætte fokus på kampen mod kræft.

“Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft. Stafet for livet er en holdindsats, ikke en konkurrence, og vi søger nu frivillige, der vil medvirke til at arrangere næste års aktivitet”, siger Martin Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil blive afholdt et informationsmøde for nye frivillige senere på året.

Læs mere på LINKET HER

 

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...