Udsatterådet i Sønderborg synes kommunen hører hvad de siger

Frelsens Hær har plads i Udsatterådet. Foto: Ole Kæhler
Frelsens Hær har plads i Udsatterådet. Foto: Ole Kæhler
29. februar 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke længe siden, Udsatterådet, som er talerør for udsatte mennesker i Sønderborg, var en tur rundt og møde de udsatte. Målet var at lade de udsatte selv fortælle, hvad der optager dem på det personlige plan og med mere overdnede ting.

“Flere talte om, hvordan de bliver mødt af omgivelserne og de fortalte om deres oplevelser på Jobcenter, hvor misbrug, sprogbarrierer eller pyskisk sygdom kan spændende ben”, siger rådets formand, Vivi Ravnskjær Terp, til SønderborgNYT. Hun er også leder af Kirkens Korshær.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og her møder jeg jo mange af de mennesker, som Udsatterådet er talerør for”, siger hun og tilføjer,at misbrugere og hjemløse bare udgør en del af de udsatte. Der er også udsatte familier.

“Og dem ser jeg en del af i Frelsens Hær, hvor vi hjælper dem på mange ledder og kanter”, siger Kaisa Sørensen, som har været leder i Frelsens Hær i Sønderborg siden november 2021. De to steder har et glimrende samarbejde.

Udsatterådet kommer med anbefalinger til kommunen og giver også kritik på de forslag til indsatser på udsatteområdet, der er på vej gennem ‘systemet’ til endelig godkendelse i Byrådet. Og så står de bag Ombold i Sønderborg, hvor udsatte mødes for at spille fodbold på deres egne hold i Sønderborg Boldklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ser os selv som et samarbejdende råd, der arbejder både indad og udad og jeg synes, at kommunens forvaltning lytter til det, som vi siger, så det giver bestemt mening at have et udsatteråd”, siger Vivi Ravnskjær Terp.

“Vi har haft dialogmøder med Handicap og Psykiatri, som har set en rapprot, vi har lavet og vi er ved at planlægge et temamøde om hjemløshed og de problemer, der følger med og så arbejder vi meget på at gøre Udsatterådet mere relevant for de forskellige grupper af udsatte mennesker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Udsatterådet sidder der medlemmer fra forskellige organisationer, der hjælper udsatte, kommunalt ansatte og så tre, som oplever eller har oplevet det at være udsat.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...