Flotte tilmeldingspræmier til Børnelands cykelringridning

14. juni 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Alle deltagere i Børnelands store cykelringridning får en gratis børnebillet til Universe. Tilmelder man sig inden, får man oveni en gratis tilmeldingspakke.

Bare ved at deltage i Børnelands gratis cykelringridning vinder man. Alle forhåndstilmeldte børn kan gratis afhente en tilmeldingspakke, som indeholder ting til at pynte cyklen og overraskelser. Selvom det er ganske gratis at deltage i cykelringridningen, er der alligevel chance for at vinde en af de flotte præmier til en samlet værdi af over 20.000 kroner. Alle deltagende børn får også en gratis børnebillet til Universe efter endt cykelringridning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cykelringridningen er for børn op til og med 14 år.

I hver af de tre alderskategorier 0 – 6 år, 7 – 9 år og 10 – 14 år dystes der om 3 præmier. Vinderen i hver aldersgruppe kan gå hjem med en helt ny børnecykel, nummer 2 i kategorien vinder et gavekort på 1000 kr., mens 3. Præmien i hver kategori vinde en cykelhjelm. Alle de flotte præmier er sponsoreret af Fri BikeShop, skriver Børneland i en pressemeddelelse.

“Vi er stolte over deltagerantallet de sidste 3 år er mere end fordoblet. Mon ikke chancen for at vinde en af de fede præmier er en af grunde”, siger formand for Børnekomiteen Klaus Olesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igen i år er der også præmier til de tre bedst pyntede cykler. Præmierne til de bedst pyntede cykler er sponsoreret af Fri Bikeshop og Universe:

1. præmie: Børnecykel + Familie-sæsonkort til Universe for resten af 2016,

2. præmie: Familie-sæsonkort til Universe for resten af 2016 og

3. præmie: 4 fribilletter til Universe i 2016.

Nogle fakta-info

  • Tilmelding til cykelringridning: cykelringridning.dk
  • Afhentning af gratis deltager pakke fra 15. Juni hos Fri BikeShop på Alsgade 2, 6400 Sønderborg
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Optog: Lørdag den 9. juli kl. 13.30. Fra Fri BikeShop på Alsgade2 til Børneland via – Løngang – Perlegade – Østergade – Kongevej og Ringridervej.
20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...