Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

Infomødet holdes i Frivillighedens Hus. Arkivfoto: Ole Kæhler
Infomødet holdes i Frivillighedens Hus. Arkivfoto: Ole Kæhler
29. marts 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug.

Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi tilbyder individuelle samtaler med samtalepartner som har fået kurser om senfølger. Det hjælper igennem ventetiden og gør borgerne mere afklaret til en behandlingsforløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover skal der oprettes en café, oplevelser og grupper for at hjælpe borgerne med at få netværk. En stor del af dem er på overførelsesindkomst, som gør det svært at deltage i aktiviteter med brugerbetaling. Derfor vil vi skabe aktiviteter tilpasset målgruppen og uden brugerbetaling. Oplæg for borgerne, pårørende og sagsbehandler skal øge viden om senfølger og hjælpemuligheder, skriver Aabenraa Selvhjælp, der også vil hjælpe i Sønderborg.

Formålet med projektet er, at voksne borgere med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen får hjælp til at komme fra ren overlevelse til mestring af eget liv og mere livsglæde. Det kan gøres ved at:  Mindske ensomhed – øge viden om senfølger, skabe viden om hjælpemuligheder – bisidder, økonomisk rådgivning – hjælp til at få sunde relationer

Artiklen fortsætter under annoncen

Mennesker med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen rykkes fra overlevelsesstrategi og bliver bedre til at indgå i sociale sammenhænge og tro på egen værdi.

Aabenraa Selvhjælps tilbud for mennesker med senfølger er enestående i vores område. Der er hverken tilbud i Sønderborg og Tønder, som kan sammenligne med dem i Aabenraa og foreningen har fået en del henvendelser fra de andre kommuner.

Vi vil ikke afvise disse personer når de henvender sig til os. Vi vil i projektperioden tiltrække frivillige fra de andre kommuner for at borgerne kan i deres nærområde få den støtte de har brug for. I Sønderborg startes en selvstændig gruppe med intromøde den 11. april kl.16 i Frivillighedens Hus.