Åbent Hus: Bliv brandmand for en dag

30. maj 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad skal du være, når du bliver stor?

Brandmand!

Hvem kender ikke den samtale mellem barn og voksen.untitled3

Lørdag 6. juni kan alle interesserede komme helt tæt på redderes og brandfolks arbejde, når Sønderborg Brand & Redning inviterer til åbent hus. Det er især målrettet børn og barnlige sjæle, men arrangørerne understreger, at alle vil få en stor oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet løber ikke stille af sig.

Ud over at komme helt tæt – og ind i – brandbiler og redningsfartøjer, tænder medarbejderne også ildebrand, røg, blå blink og sirener. Man kan også selv prøve at slukke en ildebrand, hoppe i en røgdykkers klæder og prøve at dykke i røg, løfte biler og klippe dem i stykker.

Midt på dagen, klokken 12, er der traditionen tro opvisningsshow med gang i.

Brand & Redning tænder en brand, redder folk og slukker ilden. Vil man sikre sig en god plads, bør man komme i god tid. Det er nemlig et trækplaster.politi18politi22

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangørerne forklarer det åbne hus med, at folk møder redderne dag og nat, men at de aldrig har rigtig mulighed for at se nærmere på arbejdet.

“Med vores årligt tilbagevendende åbent hus-arrangement byder vi kommunens borgere velkomne til en sjov og lærerig dag med ambulance, politi og ikke mindst masser af brandfolk og brandbiler”, siger Ulrick Christiansen og Anders Nielsen fra Sønderborg Brand & Redning.

Åbent Hus foregår i tidsrummet 10 – 14 på Vestermark 10 i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der sælges mad og drikke.