Asylprojekt Sønderborg sikrer mere effektiv integration

24. januar 2018 Erhverv

I 2014 tog Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen initiativ til at starte Asylprojekt Sønderborg, der skulle arbejde for at gøre det langt mere enkelt og fleksibelt at få kvalificerede flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Asylprojektet fik en styregruppe bestående af Jørgen Mads Clausen og repræsentanter fra Sønderborg Kommune, DI Sønderjylland, Sønderborg Handel og Landbo Syd.

Der blev skrevet breve til Integrationsminister Inger Støjberg og politikerne på Christiansborg med det hovedbudskab, at de danske asylregler i mange tilfælde umuliggør en effektiv integrationsindsats for kommunerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med brevet fulgte en række løsningsforslag, der nu er gennemført.

Jørgen Mads Clausen er glad for de gode resultater og det gode samarbejde i Asylprojekt Sønderborg, herunder med Sønderborg Kommune.

”Der har været stor beredvillighed til at engagere sig i det frivillige arbejde, både fra borgere og erhvervsvirksomheder. Især virksomhedernes indspil i form af den nye IGU-ordning er vi rigtig glade for. Det er vores klare forventning, at den kan sætte gang i integrationen i de kommende år. Den store opgave bliver, at overkomme kulturelle forskelle og traditioner i forhold til at skabe en arbejdsidentitet for alle”, siger Jørgen Mads Clausen i en pressemeddelelse.

Styr på kompetencerne

Asylprojekt Sønderborg har arbejdet med en række centrale udfordringer. Den første er, at der ikke sker en hurtig og systematisk registrering af den enkelte asylansøgers kompetencer, og at der derfor heller ikke tages højde for disse kompetencer, når Udlændingestyrelsen tildeler opholdskommune.

Markante forbedringer

Alle asylansøgere bliver nu screenet for kompetencer i asylcentrene og disse kompetencer er også en afgørende faktor, når der vælges opholdskommune.

Det er også blevet lettere at flytte asylansøgere til et center i en anden kommune, hvis der er bedre muligheder for beskæftigelse her.

Den nye kommune kan også overtage integrationsansvaret for den pågældende flygtning, hvis der er mulighed for et konkret job. Flygtninge, der har fået asyl og er flyttet til deres fremtidige opholdskommune skal i beskæftigelsesrettet praktik efter fire uger.

Praktikken kombineres med danskuddannelse.

Asylprojekt Sønderborg har arbejdet for, at der etableres en hot-line for både virksomheder, kommuner og asylcentre, så der informeres om nye regler og udveksles viden om “best practice”. For at sikre det har Styrelsen for International Rekruttering og Integration udnævnt regionale integrationskoordinatorer, som kommunerne kan bruge.

Det er også lykkedes at gøre danskundervisningen betydeligt mere fleksibel, så den bl.a. kan foregå i sammenhæng med særlige forløb på arbejdspladsen. Der er også skabt mulighed for on-line undervisning på VUC. Asylprojekt Sønderborg vil gerne have mere fokus på opkvalificering af flygtninge. Sammen med Sønderborg Kommune vil styregruppen derfor videreudvikle dette område, så flygtningen opkvalificeres i de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Udviklingen i antallet af selvforsørgede

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk