Brand på Nordals

9. november 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag bliver der ringet 1-1-2 fra en bolig på Møllegade i Holm på Nordals.

“Der er brand i en udestue og både politi og brandværnet er hurtigt fremme”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet.

Husets beboere var kommet ud og branden bliver hurtigt slukket.

“Vi har en formodning om, at brandårsagen er to bloklys, der stod på et plastichavebord, som de havde glemt at slukke”.