Jürgen Wörheide, Sønderborg, skriver:
Er ProjectZero-visionen om et CO2-neutralt sønderborg i 2029 et fupnummer?
Ja, hvis man kigger på det udefra eller hvis man kigger på målene i detaljer, fordi der er udeladt delområder, hvor Sønderborg kan gøre meget mere.
Nej, hvis man ikke ser på begrænsningerne.
Målsætningen vedrører følgende former for CO2-emission
CO2-emission fra energirelaterede forbrug indenfor kommunegrænsen inklusiv vejtransport, men eksklusiv banetransport, søtransport og luftfart.
CO2-indholdet i energi importeret/eksporteret over kommunegrænsen. Dog indregnes VE-anlæg, som etableres udenfor kommunegrænsen på foranledning af områdets interessenter, som Sønderborg-områdets egne anlæg (f.eks. offshore vindmøller på Pøls rev).
Målsætningen vedrører således ikke emission af klimagasser gennem ikke-energirelaterede aktiviteter, og den omhandler ikke CO2-emission fra produktion af importerede varer ligesom der ikke sker fradrag af CO2-udslip knyttet til eksport af varer.
Generelt kan målene for ProjectZero ses som positive, men ved nærmere eftersyn er områder udelukket og inkluderet, alt efter hvad der er bedst, og hele områder uden for energi er slet ikke dækket. Det er snyd, og vores jord er ikke interesseret i, om vi får vores regnskaber til at se godt ud eller forfalsker dem. Jorden bestemmer simpelthen: Jo flere drivhusgasser vi udleder, jo varmere bliver det på Jorden. Jorden udelukker ikke nogle områder eller vælger de bedste.
Hvordan kan Sønderborg blive bedre og endda lagre CO2?
Det hjælper ikke at brokke sig, så hvor kan Sønderborg blive bedre?
Et konkret eksempel er bygninger, der står i årtier eller århundreder, og CO2’en forbliver lagret, så længe bygningen står. Byggebranchens største problem er, at de bruger alt for meget cement, beton og mursten.
Cementproduktion kræver høje temperaturer på op til 1.450° C og en masse energi at producere, ca. 900 kWh pr. ton. 2/3 af CO2-udledningen er procesrelateret, det vil sige 600 kg CO2 pr. ton cement kan ikke forhindres.
Mursten produceres ved temperaturer på 800° op til 1.300° C i gennemsnit ca. 170 kWh energi pr. ton.
Til sammenligning en gennemsnitsdansker bruger omkring 1.600 kWh el om året.
I mange europæiske lande findes der alternativer. Et alternativ, der er værd at nævne, er hampkalksten, fordi hampen i stenene lagrer næsten 600 kg CO2 pr. ton hamp, der bruges. Da stenene kun skal tørre, kræver de også meget mindre energi at producere.
Hamp vokser 50 gange hurtigere end træ. Det tager fire måneder for en hampplante at vokse sig så stor, at den kan bruges til at producere byggemateriale. Træ tager på den anden side omkring fire år.
På 4-5 måneder kan en hampemark på en hektar producere en biomasse, som man kan kan bruges til at bygge et enfamiliehus.
Virksomheden Schönthaler har beregnet, hvor meget CO2 der kan lagres, når CO2-forbruget til såning, høst, transport til fabrikken, produktion og fra fabrikken til kunden kan lagres. Afhængigt af afstand mellem høst og endforbruger 230 og 370 kg pr. ton.
Hvis CO2-udledningen til nedtagningen af forprodukterne, transportomkostningerne til fabrikken og fra fabrikken til kunden indgår i produktionen af cement, beton og mursten, så stiger forskellen til hampkalksten mangedoblet.
Før i tiden var bygninger ikke lavet af cement, og nogle bindingsværkshuse har stået i århundreder. I dag bliver mange huse ikke så gamle og rives ned. Mursten, cement og beton er svære eller umulige at genanvende og ender på deponi, mens hampkalksten kan genanvendes 100 %, komposteres eller endda bruges som gødning.
Sønderborg Kommune er en landbrugskommune og har derfor de bedste forudsætninger for at forbedre sit regnskab og lagre CO2 i stedet for at spilde det, hvor det ikke er nødvendigt. At bygge med hampkalksten er ikke dyrere og vil blive billigere og billigere i det lange løb. CO2-afgifterne stiger, og derfor bliver cement og beton dyrere og dyrere. Desuden er hampekalksten varmeisolerende og lydabsorberende.
Til sidst et negativt og et positivt eksempel
Midtbyens Naturbørnehus i Sønderborg er nybygget med masser af cement, mursten og beton.
Byen Lüneburg viser, at tingene kan gøres anderledes.
De bruger naturlige, regionale materialer til at bygge en folkeskole: Træ, ler og halm. Det handler ikke kun om byggeprojekter, som kommunen selv bygger, men gennem lokalplanen kan en kommune også påvirke den private sektor.
Ja, nogle projekter kræver cement, mursten og beton, fordi der ikke er nogen alternativer. Og nu kommer det store MEN: Hvorfor skal Sønderborg bruge problematiske stoffer, hvor det ikke er nødvendigt?
Hvorfor bruge energi og CO2 spild, når det kan undgås, issær hvis Sønderborg vil give sig selv billedet af en klimavenlig kommune?
Er Sønderborg seriøs omkring miljø- og klimahensyn eller hviler Sønderborg bare på et enkelt prestigeobjekt?
Brug ikke undskyldningen om, at vi ikke er ansvarlige for CO2-udledning og energiforbrug i andre kommuner, regionen eller lande. Dette er ikke tilfældet; Hvis der købes mindre af et produkt, så produceres der mindre af det.
Som køber eller forbruger – og især som en kommune – har man ansvar.
