Debat: Udkantsdanmark glemmes når man snakker trivsel for LGBTQ+personer

Niels Christian Aahøj Bech. Privat foto
Niels Christian Aahøj Bech. Privat foto
19. marts 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Niels Christian Aahøj Bech, forperson LGBTQ+ Sønderborg, skriver:

Når man snakker ligestilling i Danmark, halter det stadig i Sønderjylland i forhold til København og Aarhus. Følelsen er, at vi bliver glemt bl.a. i forhold til fysisk rådgivning og hjælp til bedre trivsel for LGBTQ+ personer. Til Sønderborg Pride Week kom LGBTQ+ Sønderborg med forslag om fysisk rådgivning, en måned senere præsenterede vi det for ministeren under et besøg i Sønderborg, Siden da, er der ikke sket noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oplevelsen i LGBTQ+ Sønderborg er, vi har nogle medlemmer, der ikke altid synes, det er så let at være LGBTQ+ person i Sønderjylland. Vi oplever især personer med angst og ensomhed, og hvor det for disse LGBTQ+ personer er svært at tage sig sammen og komme ud til arrangementer, som LGBTQ+ Sønderborg holder. Det kan skyldes, at det er svært at bevæge sig omkring andre, hvis man har det svært ved sig selv.

Derfor efterlyser jeg som forperson, en fysisk rådgivning i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi holder events og arrangementer i LGBTQ+ Sønderborg, gør vi meget ud af at slå fast, at her er plads til alle uanset køn, seksualitet eller etnicitet. Vi snakker gerne med personer, der har det svært, og gør vores bedste for at hjælpe, men vi er ikke uddannet i at rådgive, og derfor er det vigtigt, at professionelle, som er uddannet til at rådgive og vejlede, kan hjælpe.

Når det kommer til den opgave, mener jeg ikke den skal ligge hos kommunerne. Nej, den bør ligge ved staten, så man sikre sig, at hjælp og rådgivning for LGBTQ+ personer er det samme i hele landet.  Det kan undre mig meget, at der ikke er mere fokus på, at rådgivning og hjælp til LGBTQ+ personer, når VIVE i 2022 kom med en undersøgelse, der tydelig gjorde det klart, at LGBTQ+ personer er dårligere stillet, når det kommer til livskvalitet i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mit ønske som forperson er, at alle LGBTQ+ personer i Danmark, uanset hvor man bor, har adgang til fysisk rådgivning og hjælp.  Måske vil en opstart koste penge, men i længden vil de omkostninger være billigere for samfundet, fordi med hjælp kan man undgå at LGBTQ+ personer ender med livslang angst, og andre psykiske udfordringer, hvor de ikke kan være en del af en arbejdsplads og dermed ikke bidrage til statens velfærdssystem.

Ros til folkeskoler, efterskoler og gymnasier

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens der politisk ikke er sker så meget, så vil jeg gerne udtrykke stor ros til folkeskoler, efterskoler og gymnasier i Sønderborg Kommune, som – efter vi er startet som forening – har taget kontakt og brugt os som en del af undervisningen. Det betyder rigtigt meget, at man allerede i folkeskolen lærer om forskellighed, ligestilling og rettigheder. LGBTQ+ Sønderborg oplever stor interesse fra eleverne, som ikke er bange for at stille spørgsmål til foreningen, og med dialogen kommer ofte refleksion og forståelse for, hvor vigtigt det er at vi giver plads til hinanden og hinandens forskellighed. Ved at skoler inviterer foreningen ud, bidrager de også til forståelsen for et mere inkluderende samfund, som de unge får ind på et tidspunkt, hvor de er ved at blive dannet som personer.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...