EUC Syd er stolt af at være projektleder for det innovative GerDa-projekt

2. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

EUC Syd i Sønderborg er stolt af at være projektleder for det innovative GerDa-projekt, der sammen med seks erhvervsskoler fra Danmark og Tyskland samt Europa-Universität Flensburg og Fredericia Maskinmesterskole vil udvikle og styrke et bæredygtigt mindset blandt skoler, elever, studerende, regionale virksomheder og borgere i grænselandet.

Der er kick-off konference 14. juni fra kl. 13.00-15.30 på EUC Syd på Hilmar Finsens Gade. Tilmeldingsfrist er den 6. juni og man tilmelder sig via hjemmesiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konferencen byder på et inspirerende program med forskellige oplægsholdere fra dansk og tysk side, der deler deres ekspertise og perspektiver om bæredygtighed i uddannelsessektoren. Alle interesserede er velkomne til at deltage og være en del af denne vigtige begivenhed, skriver EUC Syd i en pressemeddelelse.

GerDa-projektet er en unik indsats, der sigter mod at skabe en bæredygtig forandringskultur i uddannelsesinstitutioner igennem ”whole school approach”. Ved at involvere både medarbejdere og elever ønsker projektet at opbygge en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed og opfyldelsen af verdensmålene, der integrerer grøn praksis, undervisning og bevidsthed i alle aspekter af skolelivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er begejstrede for at lancere GerDa-projektet og samle skoler og uddannelsesinstitutioner i et fælles mål om bæredygtighed”, siger Peter Brodersen, vicedirektør og rektor på EUC Syd.

“Ved at implementere en whole-school-approach skaber vi en stærkere bevidsthed om bæredygtighed og fremmer positiv adfærd og holdninger hos både elever og medarbejdere”.

GerDa-projektet vil derudover bidrage til kvalificeret arbejdskraft i den grønne sektor, hvilket er et fælles behov på begge sider af grænsen. En udfordring er, at virksomhederne endnu ikke er klar over, hvilke kompetencer deres medarbejdere vil mangle inden for det grønne område om to år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet mellem erhvervsskoler, professionshøjskole, universitet og virksomheder letter den geografiske mobilitet efter beskæftigelse på begge sider af grænsen. Samarbejdet forventes at skabe en øget forståelse for hinandens arbejdsmetoder og kulturelle forskelle. Alle parter, herunder ledere, undervisere, skolepersonale, elever, studerende og virksomhedsansatte, er involveret i samarbejdet.

Den grænseoverskridende dimension er af stor betydning, da udviklingen hen imod et mere bæredygtigt samfund ikke kun handler om viden og færdigheder, men også om et mindset, hvor holdninger bidrager til en egentlig dannelsesproces. Dette sikrer den løbende udvikling af grønne kompetencer og deres anvendelse i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En vigtig del af projektet er også opkvalificeringen af ledere, undervisere og teknisk, administrativt personale på skolerne, så de opnår fælles viden og forståelse for behovet for grøn omstilling, og hvordan de bedst kan påvirke dette i deres jobfunktioner.

Virksomhederne vil drage fordel af projektet gennem tilbud om opkvalificering af grønne kompetencer og vil desuden bidrage med at stille virkelighedsnære opgaver som en aktivitet i den grænseoverskridende begivenhed – Sustain-olympic.

Artiklen fortsætter under annoncen

GerDa-projektet er et samarbejde mellem følgende partnere: EUC Syd – Leadpartner, IBC International Business College, Fredericia Maskinmesterskole, Berufsbildungszentrum Schleswig, HLA – Die Flensburger Wirtschaftsschule, Hannah-Arendt-Schule, Eckener-Schule Flensburg og Europa-Universität Flensburg. Denne tværfaglige tilgang og udveksling af viden og erfaring vil være afgørende for at opnå de bedste resultater i projektet.

“Vi ser frem til at samarbejde med vores partnere og skabe en bæredygtig fremtid for vores uddannelsesinstitutioner”, siger Peter Brodersen.

“Vi er taknemmelige for det finansielle bidrag og støtte fra Interreg Deutschland-Danmark, Den Europæiske Union og Region Syddanmark, som har gjort det muligt for os at realisere GerDa-projektet”.

Projektet vil køre frem til 31. marts 2026.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...