Måske skal vi til at tænke lidt over, hvordan det egentlig er, vi omgås hinanden og navnlig den måde, som vi taler til hinanden på. Skuespiller Flemming Jensen, der blandt andet har prøvet at bo i et par år i Grønland, lærte, at mennesker faktisk har flere ligheder end forskelligheder. Sådan er det i Grønland og også  i resten af verden.

– Nu er det polariseringen, der har taget over. Det er os og de andre og de andre kan være indvandrere, flygtninge, ledige eller de ældre, siger Flemming Jensen. Han synes, det firkantede syn på alting, har fået lov til at snige sig ind – og der er ligesom ingen, der går imod.

– Det er som om, at bare der er mange, der tager fejl, så bliver det forkerte til det rigtigtige, siger Flemming Jensen. Han fortæller, at for år tilbage gjorde et flertal af danskere den store fejl at vælge Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

– Vi gjorde det ikke bare en enkelt gang. Men hele tre gange, siger Flemming Jensen. Anders Fogh sendte Danmark i krig og økonomien på kraftig nedtur. Indvandrere fik det sværere og ledige fik også at mærke, at de skulle tage sig sammen og finde et arbejde. Alting blev til enten-eller. Os og dem.

– Enten er i med os eller imod os, lød det fra USA’s præsident Bush og så meldte Anders Fogh Danmark under fanerne og sendte unge danskere i krig. Mange danskere var imod den krig, fordi grundlaget var mere end tvivlsomt. Men de fleste af os havde stemt på den mand, der stillede sig i spidsen for beslutningen. Ikke bare en enkelt gang. Men hele tre gange.

Måden at mødes på

Når politikere mødes i de mange udvalg, hvor de gennemgår og diskuterer de forskellige sager, så tager de papirbunken frem og går straks i gang med problemerne. Det er en såkaldt koldstart, siger Flemming Jensen. Og en koldstart er slet ikke godt for noget. Slet ikke vigtige beslutninger.

– Bare de dog ville bruge en halv time på at fortælle sjove historier om hinanden, inden de tog papirerne frem. For når de har moret sig sammen, så er de alle i bedre humør og så er det lettere at finde hinanden i diskussionerne, siger Flemming Jensen. På Christiansborg og i byråd, graver politikere sig tit ned bag partiprogrammer og principper.

Flemming Jensen har mødt rigtigt mange kulturer og ved, at humor gør mødet med andre lettere.

– Når man lægger ud med at sige: “Vi står fast”, så fremmer det hverken dialog eller kvalitet, siger Flemming Jensen. Og når fronterne spidser til, så handler det bare om at tælle til 90 mandater, hvis det er på Christiansborg og 16, når det er i Sønderborg.

– Det kunne være sjovt, hvis hele byrådet satte sig for at løse en opgave i fællesskab – og de så begyndte med at more sig sammen. Sker det, så er det ikke utænkeligt, de kan finde de allerbedste løsninger, uden at skulle tælle stemmer, siger Flemming Jensen. Det er gennem dialog, mennesker bliver klogere på hinanden og sig selv – og forståelse er en glimrende balast, når der skal besluttes noget på andres vegne.

Hofnarren

Mens lokale kræfter kæmpede med stor iver for at Sønderborg Kaserne skulle bevares, så var der ikke de store  interviews om kasernens lokale betydning med de lokale folketingmedlemmer i aviserne. Det kan være, de kæmpede sådan lidt med måde. Måske vidste de, hvordan sagen ville lande og manglede mod til at gå imod partierne. Det er jo sådan, at går man imod sit parti, så kan det koste muligheden for en gang med tiden at blive minister.

Vi har en regering, der vil sikre flere arbejdspladser ved at give skattelettelser til virksomhederne. Pengene skal betales ved nedskæringer over alt og det rammer også studerende og kontanthjælpsmodtagere. De studerende skal haste gennem uddannelserne og de ledige på kontanthjælp skal presses til at tage job – selvom jobbene ikke er der. Folk på kontanthjælp får at mærke, de er udenfor.

– Når politikerne ikke selv kan se det tossede i deres måde at agere på, så er det godt, der er adskillige revyer, der kan fortælle dem det, siger Flemming Jensen. Han fortæller, at revyerne har taget over efter hofnarren, der ved hjælp af humor fik kongen til at se på sig selv med andres øjne. Det er ikke dårligt for en konge at opdage, at han er gennemskuet, for så kan han lære noget af det.

Inklusion af nye borgere

Og når ganske almindelige danskere ikke benytter sig af chancen for at lære fremmede kulturer at kende, selvom chancen er lige foran næsen på os i de fleste større boligforeninger, så skal der måske være en “folkenar”, der kan fortælle os, at vi går glip af at finde frem til, at mennesker fra alle kulturer er mere lig med – end de er forskellige fra – os og så kan vi let inkludere de nye, der kommer hertil.

– Internettet gør verden mindre, men vi kan ikke rumme den. Det giver os en frygt for alt det, der er anderledes, siger Flemming Jensen. Hvis vi prøver at forstå det anderledes, så kommer vi til at kende det og kan rumme det.

Neger på hundeslæde

– I Grønland ilede masser af grønlændere hen for at se en neger, der var kommet kørende med hundeslæde. Faktisk kørte han hele vejen op langs kysten, siger Flemming. Når man kommer som fremmed til en bygd i Grønland, så kører man ind midt mellem husene og bliver holdende, indtil nogen kommer og byder indenfor.

– Når der kom så mange ilende, da negeren kom, så var det af den enkle grund, at ingen af dem nogensinde havde set en neger og han fik samme behandling som alle andre, siger Flemming Jensen. Og i stedet for at gemme sig, så trådte grønlænderne frem og fik set en rigtig negermand.