Hvem satte ild til Stationskroen i Broager? Dusør udlovet på 25.000 kroner

25. oktober 2017 112 Skrevet af: Michael Kjær

Et forsikringsselskab sætter nu 25.000 kroner på højkant for at for den der kan hjælpe politiet med afgørende oplysninger om hvem der to gange med 14 dages mellemrum satte ild til Stationskroen i Broager. Det skriver TV SYD.

Både den 1. og 13. september opstod der brande i lejligheder på etagen over den lukkede Stationskroen i Broager og ret hurtigt stod det klart, at den første brand var påsat, da politiet fandt spor af brændbare væsker i den lejlighed, hvor branden var opstået. Ved den anden brand fik ilden bedre fat og ødelagde husets tagkonstruktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu udlover forsikringsselskabet, der havde ejendommen forsikret, en dusør på 25.000 kroner, som vil blive udbetalt til den eller de personer, der kan bidrage med oplysninger, som kan føre til en opklaring af sagen samt tiltalerejsning mod en eller flere gerningsmænd.

”Vi mangler lige den afgørende oplysning, der kan fælde brandstifteren, der to gange har forsøgt at brænde den gamle krobygning af”, siger vicepolitiinspektør Preben Westh, leder af Lokalpolitiet i Sønderborg, til TV SYD.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved den seneste brand onsdag den 13. september har et vidne observeret en person, der løb fra kroen og ned ad trapperne, hvorefter vedkommende krydsede Nejsvej.

Vidnet har givet følgende signalement af manden på Nejsvej:

  • Mand, dansk af udseende
  • Mellem 170 og 175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført mørkt tøj med hætten trukket op over hovedet
  • Bar en mobiltelefon

Det skriver TV SYD.