Jette fra Broager er årets Ildsjæl 2012

20. april 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Vi mener at Jette Thomsen er en rigtig Ildsjæl, skriver Broager Idrætsforening i sin indstlling.

Jette har i over 20 år gjort en forskel i Broager UI’s fodboldafdeling.

Jette fra Broager kåret som Årets Ildsjæl.

Jette har været kampfordeler i 5 år, sekretær i bestyrelsen i 2 år og kasserer i 13 år.

Jette er også altid klar til at hjælpe med andre opgaver i fodboldafdelingen.

Bl.a. ved afdelingens stævner, servering/hjælp ved ringridning i Sønderborg/Broager og garantspisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jette har altid været enlig høne blandt en flok hanner, men har været god til at sætte sig igennem, så der er megen respekt omkring hende.

Udover sit frivillige arbejde har Jette også passet fuldtidsjob, mand og 3 knægte, så hun er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at klare job og fritid i de 24 timer man har i døgnet.