Kvindernes Eg var samlingspunkt på Grundlovsdagen

5. juni 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

“Det var tilbage i 2015, vi fik Kvindernes Eg her ved slottet og kort derefter dannede vi Kvindeparaplyen, der samler de kvindeforeninger, som kæmper for kvinders rettigheder. Det er op til enkelte kvindeforeninger, om de vil være med”, sagde Karen Marie Hourgaard i sin velkomst til kvindernes fejring af Grundloven.

Med i Kvindeparaplyen er Lions Als, Zonta, Inner Wheel, Soroptimisterne og Sønderborg Kvinde- & Krisecenter.

Ud over rigtigt mange af Sønderborgs powerkvinder var samlet, så var Alskoret inviteret, fordi forsamlingen skulle øve Sigerd Barrets ‘Man må sætte en grænse’ – og det er nu en gang bedst at lære af nogen, der kan.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den skal vi øve, fordi den skal bruges, når vi fejrer Genforeningen i 2020”, sagde Karen Marie Hougaard.

100 år siden kvinder stemte

“I år er det 100 år siden, danske kvinder stemte for allerførste gang og ligesom Kvindernes Eg har udviklet sig, så har kvindernes muligheder også gjort det”, sagde Charlotte Riis-Engelbrecht i sin grundlovstale.

“I det byråd, der kom til efter årsskiftet, er der ni kvinder med. Ikke mange ud af 31 medlemmer, men et fremskridt”, sagde byrådspolitikeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dét, at kvinder kan stemme og stille op til valg, er kulminationen på datidens kvinders drømme”.

Et godt tegn

“Det er et godt tegn, der nogle kvinder, der har drømt om bedre rettigheder og det er et godt tegn, der er kvinder, som har holdninger og arbejder for dem i byråd og folketing”, sagde Charlotte Riis-Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen