Jürgen Wörheide, Sønderborg, skriver:
Klimakonferencen fra SDU i Alsion kan beskrives med én sætning: Fra frygt til tillid. Konferencen udmærkede sig ved på den ene side at gøre status over situationen og på den anden side at præsentere projekter, der bidrager til at løse problemerne. Deltagerantallet på mindre end 100 personer var ikke passende i forhold til emnet og de gode præsentationer.
Project Zero var repræsenteret med reklame, men ikke med personale. I hvert fald var der ingen tilbagemelding fra en Project Zero-medarbejder, da han blev spurgt i auditoriet.
Først en rapport om status, som er alt andet end positiv, og derefter et interessant projekt med en dobbelt effekt, som giver selvtillid. Svage sjæle bør springe statusopgørelsen over.
Opgørelse
Opgørelsen er skræmmende. Et af problemerne var de enorme skovbrande i år. Canada kunne ikke komme ud af overskrifterne, og der har været brande i andre regioner som Sibirien og Grækenland. Effekterne er stadig svære at vurdere, men forskerne er enige om, at det vil påvirke klimaet. Store skovbrande har fundet sted før, men på den ene side ikke i dette omfang, og på den anden side er hyppigheden stigende, hvilket betyder, at sådanne brande forventes i fremtiden at gentage sig hvert 1-2 år.
Dette fører til det næste emne: optøningen af permafrostjorden. Klimagasser som metan og kuldioxid er frosset fast i permafrostjorden og frigives, når klimaet bliver varmere. Det anslås, at der frigives mere end 400 gigaton kulstofækvivalenter. I tilfælde af skovbrande i polarområdet er det især metan, der giver næring til skovbrandene ved at tø permafrostjorden op.
Metan er en af drivhusgasserne og lagrer tre gange mere varme end CO2. Dens koncentration i atmosfæren er stadig meget lav, men dens potentiale for at bidrage til den globale opvarmning anslås at være 25 gange højere.
Mennesket er hovedansvarlig for den hidtidige stigning i metan i atmosfæren Industri og industrielt landbrug er de vigtigste årsager. Lattergas tilsættes i landbruget, især ved brug af kunstgødning. Selvom lattergas stadig er lavere end metan i atmosfæren anslås det at bidrage 200 gange mere til den globale opvarmning, fordi det er 10 gange mere persistent end metan.
Et andet bekymrende emne var vand – på den ene side menneskets overgødskning og reduktion af iltindholdet – et problem især for Danmark og på den anden side opvarmningen af havene og vandene. Begge dele fører i sidste ende til fiskedød og berøver mennesker deres mad. I Brasilien har man i år målt vandtemperaturer på næsten 40°, så fiskene bliver næsten kogt.
Stigningen i havets overfladetemperatur bidrager til højere fordampning. Det betyder, at mere vand samler sig i atmosfæren i form af vanddamp. Vand i atmosfæren er også en af drivhusgasserne og bidrager til opvarmningen af klimaet. Alle kender effekten af skyer, for eksempel hvordan de bremser afkølingen om natten.
Den største effekt af vand i atmosfæren er kraftig regn. Nyhederne i år, hvor gader i byer blev forvandlet til floder, stoppede ikke. I bjergområder blev gaderne endda til rivende floder. Det betyder nye opgaver for byplanlæggerne.
Med emnet vand må emnet mikroplast ikke mangle, så alle de væsentlige emner til sidst er blevet behandlet.
Løsninger
Samarbejde om løsninger er vigtigt, fordi vi kun kan gøre det sammen. Et eksempel er samarbejdet mellem Flensburg University of Applied Sciences og virksomheden PureteQ fra Svendborg. Præsentationen af Wiktoria Vith og Søren Gert Larsen var meget spændende. En totrinsproces bruges til at producere både energibæreren brint og kuldioxid.
I den første proces tilsættes kemiske elementer, der fungerer som katalysatorer. I den anden proces produceres H2 og CO2 ved elektrolyse med grøn elektricitet. De kemiske elementer, der fungerer som katalysatorer, tilsættes igen til den første proces, så der skabes et lukket kredsløb. Brinten fungerer som energibærer, og CO2 kan enten lagres eller sælges til fødevareindustrien. Næste år vil projektet blive implementeret i stor skala.
Et andet interessant projekt handlede om, hvordan man fjerner næringsstoffer fra overgødskede vandområder, så fisk igen kan leve i dem. Projektet blev gennemført med succes på en flod, men hvordan det fungerer med havene, er tvivlsomt, da dette spørgsmål især rejser sig for Danmark.
Lidt foruroligende var det, at Kina og Indien blev svinet til af det videnskabelige samfund. Det kan let demonstreres med eksemplet olie. Den største forbruger er USA, 900 millioner tons, efterfulgt af EU, 663 millioner tons og derefter Kina 659 millioner tons. Indien ligger langt bagefter med 237 millioner tons olie. Hvis man tager befolkningstallene i betragtning, ser hullerne meget større ud. I Kina viser e-mobilitet endda tegn på en vending, og olieforbruget forventes at falde med 7-8 procent om året fra 2024/25. Danmark ser godt ud, mens der har været en stigning i Tyskland.
En sådan placering af skylden fra forskerne er børnehaveniveau og ikke målrettet. Vi er alle nødt til at gøre vores hjemmearbejde og ikke altid pege på andre, for det hjælper ikke med at begrænse klimaforandringerne, men betyder stilstand.
Sammenfattende kan mennesker kun forsøge at begrænse de frygtede klimaforandringer og må tilpasse sig nye vejr- og miljøforhold. Det betyder, at mennesker på den ene side skal gennemføre så mange klimabeskyttelsesforanstaltninger og grønne løsninger som muligt, og på den anden side skal de tilpasse sig de nye vejrfænomener ved at træffe foranstaltninger til at begrænse skaderne.
Start med byplanlægning, hvor vandmasserne skal placeres. Identificer potentielle farer som jordskred og stenfald, og tag modforholdsregler. Undgå skovbrande så vidt muligt, og bekæmp dem på et tidligt tidspunkt for at forhindre, at de spreder sig. Landbruget skal tilpasses, ikke kun for at reducere udledningen af forurenende stoffer, men et andet klima kræver andre afgrøder. Sundhedssektoren skal også forberede sig, fordi såkaldte tropiske sygdomme spreder sig til Europa.
Heldigvis er der mange innovative tilgange, der kan hjælpe med at begrænse eller endda vende klimaforandringerne. Lovende projekter er ved at blive opskaleret til et industrielt niveau. Resultaterne vil kunne ses i fremtiden. Generelt reagerer mennesker konsekvent, når deres eksistens er på spil. Det bedste eksempel er forbuddet mod fluorcarboner, som har ødelagt ozonlaget. Den konsekvente implementering af forbuddet er nu ved at lukke hullet i ozonlaget.
