60 millioner kroner. Det er budgettet for den nationale infrastruktur for billeddannelse med kemisk information på nanoskala, NANOCHEM. Det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur giver 30,2 -millioner kroner, mens Bitten & Mads Clausens Fond har bidraget med 10,3 millioner. Og med egenfinansiering når infrastrukturen altså helt op på 60 millioner kroner. NANOCHEM er den første nationale infrastruktur, som er ledt af Mads Clausen Instituttet i Sønderborg.
“NANOCHEM vil være afgørende både for den grønne omstilling og for at forestå grundlæggende biokemiske processer. Med denne nye infrastruktur kan vi udforske kemiske processer, og dermed udvikle materialer på et hidtil uset detaljeniveau”, siger professor Horst-Günter Rubahn, som udover at være leder af Mads Clausen Instituttet ved SDU også står i spidsen for NANOCHEM.
NANOCHEM samler instrumenter som muliggør kemisk billeddannelse, det vil sige billeddannelse med information om, hvilke elementer, er i spil. Teknologierne bag disse instrumenter gør det muligt at se og analysere materialer på atomart og molekylært niveau.
”Forestil dig at kunne se ikke kun strukturen på noget, som er forstørret en milliard gange, men ovenikøbet også kunne identificere, hvilket materiale du kikker på. Den ’afgørende’ ekstra information om elementer er faktisk utrolig svær at få på atomart niveau, hvis man gerne vil danne billeder med det samme”, siger professor Horst-Günter Rubahn.
Samlet set får forskere med NANOCHEM mulighed for en dybere forståelse af materialers sammensætning, egenskaber og deres ændringerne, hvilket er essentielt for innovation inden for mange områder; ikke mindst inden for den grønne omstilling.
NANOCHEM vil nemlig være et værdifuldt redskab i udviklingen af nye materialer og teknologier. Det kunne være alt lige fra at optimere solceller til at skabe mere robuste elektroniske komponenter eller medicinske implantater som er holdbare i kroppen.
“Mulighederne med NANOCHEM er kun begrænset af den tid forskere kan bruge instrumenterne. Vi kan dermed bidrage til at løse nogle af vores største samfundsudfordringer indenfor f.eks. bæredygtig energi og sundhedsteknologi”, siger Horst-Günter Rubahn og tilføjer, at man eksempelvis bestræber sig på at udvikle nye materialer med meget specielle egenskaber, såsom forbedret styrke, lettere vægt eller bedre elektrisk ledningsevne. Disse materialer er afgørende for design af mere effektive vedvarende energisystemer, såsom solpaneler eller vindmøller.
”Et andet eksempel kunne være elektriske biler. Ved at forstå de kemiske ændringer inden i batterier på nanoskala kan forskere udvikle bedre energilagringsløsninger, hvilket i sidste ende betyder bedre batterier med længere levetid. Men som sagt er anvendelsesmulighederne talrige. Jeg kunne også nævne udviklingen af biobrændstoffer som et område, hvor kemisk billeddannelse på nanoskala kan hjælpe med udviklingen”, forklarer Horst-Günter Rubahn.
Denne nye infrastruktur vil derfor styrke Danmarks position som et førende land inden for forskning og udvikling, med vidtrækkende positive effekter på økonomi og beskæftigelse.
