Nord-Als Boldklubs 1. hold får nyt og stærkt trænerteam

5. marts 2021 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Bolden ruller nu igen på træningsbanen og Nord-Als Boldklubs ungdoms- og seniorspillere har igen indtaget det grønne græs, skriver klubben i en pressemeddelelse.

For klubbens senior-herrer, som råder over to hold, er sæsonstarten ekstra spændende. Klubben har nemlig gennem vinterpausen oprustet på trænerfronten. Kim Hansen er således ny seniortræner og sammen med Klaus Kjærgaard danner han trænerteamet for 1 holdet som spiller i serie 3.

Klubbens 2 hold trænes fortsat af Morten Bødker og Dan Marc Petersen, som også dannede makkerpar for serie 5-holdet i efteråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi, Klaus Kjærgaard og jeg, glæder os enormt meget til at komme rigtig i gang med drengene og stille og roligt få implementeret vores ideer både på og udenfor banen. Fodboldmæssigt vil vi forsøge at spille mere fleksibelt og offensivt og udenfor banen vil vi skabe stærke sociale bånd mellem spillerene. Jeg tror på at seniorfodbolden i klubben går nogle spændende år i møde, specielt når jeg tænker på de unge spillere der er kommet op til senior og på dem som spiller på vores U17-hold, altså de kommende seniorspillere, siger den nye 1. holds træner Kim Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boblerholdet

“2. holdet i serie 5, skal både være et form for boblerhold – forstået på den måde at det blandt andet skal gøre de unge drenge klar til 1. holds fodbold  -og samtidig skal 2. holdet være holdet hvor alle kan være med – både på og udenfor banen”, supplerer Morten Bødker og Dan Marc Petersen, som begge er tidligere ungdomstrænere i klubben.

Træningsbanen er som bekendt åben for grupper af maks 25 personer inklusive trænere, mens de mere sociale tiltag udenfor træningsbanen fortsat må vente på en yderligere genåbning. De fire trænere som nu er omkring klubbens seniorhold er gode makkerpar, som på hver deres måde supplerer hinanden og er sammensat efter nøje overvejelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Bomberen’ fra EUI

Kim Hansen har gennem en årrække trænet klubbens talentfulde og nuværende U17 hold og tidligere og et af klubbens pigehold, som blandt andet kvalificerede sig til Jyllands bedste række. Desuden har Kim Hansen, tidligere optrådt under navnet ‘Kim Bomber’ i EUI, hvor han har spillet på højt niveau og scoret et hav af mål. Sammen med Klaus Kjærgaards mange årige erfaring fra Nord-Als Boldklub vil det nye 1. holds trænerteam blive et meget friskt pust i klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lige nu handler det om at få samlet ‘tropperne’ igen efter den lange pause og give dem en masse fodboldhumør. Efter en rum tid kan vi så tage lidt mere seriøst fat i træningen og forberede os på en turnering, som vi endnu ikke kender startdatoen for”, siger de fire seniortrænere enstemmigt.

Letter overgangen

Nord-Als Boldklub har gennem længere tid overvejet og arbejdet med, hvordan overgangen fra ungdomsfodbold til seniorfodbold kan forbedres. De nye trænerteams hos seniorholdene er et udspring af dette arbejde. De unge spillere som seniorholdene råder over, kender således både Kim Hansen, Morten Bødker og Dan Marc Petersen fra deres tid som ungdomsspillere og det kan være med til at gøre overgangen fra ungdom til senior mere gnidningsfri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er meget glad for at det er lykkes os at finde fire så kompetente seniortrænere og det endda internt i vores klub. Det har været vigtigt for os finde trænerkonstellationer, som har ambitioner og kan udvikle vores unge seniorspillere og samtidig skabe en tryghed i overgangen fra ungdom til senior”, siger Jesper Larsen, som er formand i boldklubben.

“Vi er også så heldige at vi fortsat råder over rutinerede kræfter på seniorholdene som vil hjælpe de unge på vej. Bestyrelsen og jeg vil gerne og tror også på, at vi på seniorsiden vil komme til at gøre det rigtig godt og udvikle os de kommende år og at vi har fundet de helt rigtige trænere til netop denne opgave”.

Nord-Als Boldklubs senior herrer træner hver tirsdag og torsdag ved Nordals Idrætscenter klokken 19-21 og klubbens seniorkvinder træner mandag og onsdag klokken 19.15-20.30 under ledelse af Brian Wind.

Alle er velkommen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...