Økonomiudvalget er klar med sparekniven

15. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdagens møde i Økonomiudvalget handlede rigtigt meget om mulige besparelser og udvalget indstiller en bevillingsrevision til Byrådet.

Det fortæller borgmester Erik Lauritzen umiddelbart efter mødet og han forklarer, hvor sparekniven skal svinges.

“Især Teknik-, By- og Boligudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social-, Senior og Handicapudvalget er i gang med at finde sparemuligheder og det bliver svært for dem. Derfor har vi bedt de øvrige afdelinger i forvaltningerne om finde de besparelser, som de kan, så vi får en pulje på 25 millioner kroner, der kan bruges på områder, hvor der på ingen måde kan skæres ned”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Udvalget for Kultur-, Fritid og Medborgerskab kan drosle nogle indsatser ned, skære i forskellige tilskud og lave færre arrangementer og ad den vej finde 800.000 kroner, som lægges ind i puljen, der skal være på de nævnte 25 millioner kroner”.

“Når der pludselig skal spares penge, så handler det om, at antallet af børn og ældre, som har brug for specialhjælp er steget. Eksempelvis er der flere børn, som bliver tvangsfjernet. Og antallet af mennesker, som har brug for ekstra hjælp er stigende. Hertil kommer, at anbringelser af børn er blevet noget dyrere”, siger borgmesteren

Artiklen fortsætter under annoncen

De besparelser, der skal findes, skal findes i dette års budget.