Der er tale om en bog, som først og fremmest har faglig interesse for teologer og kulturkritikere.
Men jeg synes alligevel, der er grund til at gøre opmærksom på den lokalt. For det første er jeg præst ved Sct.Marie Kirke. For det andet tager bogen udgangspunkt i vores aktuelle kulturelle og politiske situation, hvor det onde kan se ud til at være kommet igen i form af terror og religiøs og politisk radikalisme, skriver Peter Grønlykke i en 
pressemeddelelse..
Det er efter min opfattelse ikke islam, der her specielt bør være fokus på. Det er snarere vores humanistisk-kristne værdier, islam er med til at udstille som svage og uholdbare.
Derfor er mit anliggende, at undersøge disse værdier lidt nærmere, og udsætte dem for selvkritik.
Her benytter jeg mig af den tyske filosof Friederich Nietzsches moral- og kristendomskritik. Min hovedpointe er i den forbindelse, at når ateisten Nietzsche sagde: ”Gud er død”, så var det primært ikke fordi, han ikke var troende; men fordi han rent faktisk heller ikke syntes, at dem, der kaldte sig kristne, var det. På det punkt leverede han en temmelig barsk men nødvendig kritik af kristen-dommen og det moderne menneske og samfund.
Mennesker dannes
På den baggrund skitseres en mulig kristendomsforståelse, der ikke bøjer sig for Nietzsches ateisme og antihumanisme; men fastholder et kristeligt grundsyn. Der er tale om en kristendomsforståelse, hvor forholdet til Gud og det religiøse betyder, at menneske, det er vi ikke bare.
Det må vi blive.
Fra naturens hånd er vi umiddelbare dyr. Men vi kan dannes til at blive mennesker.
Det er her titlen ”Den fortabte far” kommer ind. For denne dannelsesforståelse eksemplificeres ved en lidt anderledes læsning af den berømte lignelse, som man ellers plejer at læse under overskriften: ”Den fortabte søn”.
I bogen spiller desuden to markante danske film ”Adams æbler”og ”Italiensk for begyndere” en central rolle for bogens anliggende.
Tyskere er blevet humanister
Når vi nu bor i Grænselandet, skal det tilføjes, at jeg da også har haft det i tankerne ved udgivelsen. Vi har i forholdet
til Tyskland i lyset af de nationale modsætninger, nazismen og 2. Verdenskrig kunnet læne os op ad en øjensynlig særlig dansk godhedsforståelse og humanisme.
Det har på den baggrund været et grænseoverskridende glæde at konstatere, at selv om man slæber en tung antihumanistisk arv med sig, så er man i Tyskland kommet videre herfra. Det viser sig ikke mindst i den praktiske holdning til flygtningeproblemet, som Tyskland har demonstreret på det seneste. Hvor det til gengæld har været noget vanskeligere, at se de humane sider i den danske holdning til dette problem.
Peter Grønlykkes bog, der udkommer 22. januar, sælges for 200 kroner hos boghandlere og lidt dyrere via internettet.
“Jeg synes, det er vigtigt at støtte vores boghandlere”, skriver Peter Grønlykke.
