Jørn Lehmann fra Regionsrådet er også formand for foreningsfællesskabet Ligeværd, der hjælper mennesker med særlige behov. Som mange andre med indsigt i den kommende inklusion i folkeskolerne, så har Jørn Lehmann også en mening om hele tanken bag den.
– Som udgangspunkt lyder inklusion sympatisk, fordi det modsatte jo er eksklusion. Men selv inklusion kan gå for vidt, siger Jørn Lehmann til Sønderborg Nyt. Hans bekymring ligger i, at børn med særlige behov skal passes ind i et rationelt system, hvor alting skal kunne betale sig.
– Skoleklasser måles og vejes på klassegennemsnittet og de, der trækker nedad er ikke velsete af nogen. Hverken lærere, kammerater eller forældre, siger Jørn Lehmann. Hertil kommer, at en lang række sårbare børn vil få det frygteligt svært i store klasser. Nogle af dem vil reagere voldsomt, mens andre vil isolere sig.
Stik modsatte vej
– Og så er det jo lidt pudsigt at tænke på, at folkeskolerne skal rumme alle børn, mens ungdomsuddannelserne går den stik modsatte vej. Her har de selvsamme politikere indført eksklusion, siger Jørn Lehmann fra foreningsfællesskabet Ligeværd. Han mener, at for en række af de mindre stærke unge, så bliver det som at vågne til en kold tyrker, at de ikke må være med længere end gennem folkeskolen.
– Man kan mistænke folketingspolitikerne i at sidde og regne på, hvad der er bedst økonomisk. Gennem inklusion spares der en del specielle skoler og specialklasser væk og så jubler de over besparelsen – helt uden tanker for at den betales med menneskelige omkostninger, siger Jørn Lehmann.
Han mener også at tankesættet om, hvad der er bedst for bundlinien, er dét, der har trukket EUC ind på et nyt spor.
– Her skal de ikke længere rumme de elever, der er besværlige og det er eksklusion, siger Jørn Lehmann. Skal et ungt menneske ind på EUC kræver det et vist karakter-gennemsnit.
Den 26. marts har Landsforeningen Ligeværd debatmøde om inklusion i Sønderborgs folkeskoler. Hvis du er lærer eller forældre til et barn i en skole, så er der al mulig grund til at du melder dig til, så du ved, hvordan børns skoleverden ser ud fra og med næste skoleår. Tilmelding kan ske via linket:
Omkring inklusion i folkeskolerne, så er det vigtigt at notere sig, at lærerne ikke føler, de er klædt på til udfordringerne – samt at forvaltningen lægger trygheden i, at der er inklusionskonsulenter og konfliktløsere klar.
– Faktisk er vi meget tæt på allerede at være i mål, siger direktør for Børn- og Uddannelsesforvaltningen Jette Østergaard til Sønderborg Nyt. Regeringen vil max. have fire procent af landets folkeskoleelever i specialklasser.
Du kan blive klogere på det hele, når du deltager i debatmødet på Dybbølskolen den 26. marts.
