De faktuelle og de sjove ringrider-historier er i museet

30. juni 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Uanset om motivationen er glæden for ringridningen eller interesse for historie, så er et besøg i verdens eneste museum for ringridning en

Johannes Heesch er klar med masser af gode historier om Ringriderfesten.

Johannes Heesch er klar med masser af gode historier om Ringriderfesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

oplevelse.

– Her i Sønderborgs næstældste hus, som blev bygget i 1641, har vi rigtigt mange ting, der gennem virkeligt mange år har været en del af ringridningen. Vi har desuden samlet stort set al presse fra 1881 og frem på den årlige begivenhed, siger Johannes Heesch, som er en af de syv fra museumsgruppen, der er en del af Seniorkomiteen i Ringriderfesten. Det gamle hus ejes af Sønderborg Kommune og Ringriderfesten betaler en symbolsk leje på cirka to kroner om året.

I det lille museum er der rigtigt mange gamle billeder, effekter og plakater.

I det lille museum er der rigtigt mange gamle billeder, effekter og plakater.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi, der passer stedet her, vi ser os selv som en lille hygge-loge og vi samles hver mandag, hvor vi spiser lidt, inden vi arbejder et par timer, siger Johannes Heesch.

Han fortæller, at museet byder på et glimt af historien – og i tiden efter 1864 blev Ringriderfestens plakater og andre skrivelser lavet med både dansk og tysk tekst.

– Det var et tysk krav, der holdt helt frem til 1. Verdenskrig, siger “logemedlemmet” til Sønderborg Nyt.

– Og så er det jo interessant at ringriderdysterne blev mere seriøse, da kvinder begyndte at ride med. Tidligere var det fint nok bare at være en del af det hele og placeringen var ikke særlig vigtig, siger Johannes Heesch. Men kvinderne dystede for alvor, så herrerne begyndte at stramme sig an og red til galgen for at vinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan varmt anbefales at besøge det lille museum og især at lytte til seniorernes mange fortællinger om den ældgamle tradition, der stadig er en vigtig del af Sønderborg.

Når det er medlemmer fra Seniorkomiteen, der står for museet, så kan det skyldes, at adgangen til den komite er, at man har været aktiv i en af de andre komiteer i ti år. Gennem ti år samles mange gode og sjove historier, der kan deles med museumsgæsterne sammen med al den faktuelle viden om ringriderkulturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se museets hjemmeside her.