Når SF i weekenden holder landsmøde, står partiet klar med en plan for at redde livet under vand. Et af de tiltag er, at fiskeri med bundslæbende redskaber i blandt andet Lillebælt og Storebælt skal forbydes.
”Vi vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber. Det skal som minimum ske i de naturbeskyttede havområder og Lillebælt. Selv Fiskerikommissionen, som primært bestod af erhvervsfiskere, anbefaler det. Så jeg kan ikke forstå, hvad regeringen venter på”, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs landdistriktsordfører og gruppeformand i en pressemeddelelse
Trawlfiskeri med bundslæbende redskaber er en del af årsagen til, at livet i fjorden har det svært. Når tunge redskaber river fjordbunden op, går det hårdt udover havbundens dyr og planter. Samtidig hvirvler det næringsstofferne op, så der sker en algeopblomstring, der kan føre til iltsvind.
”Jeg har sagt det før, og sagde det også under valgkampen. Naturen er kun til låns. Jeg har selv med mine egne øjne set, hvordan havet næsten ikke har kunnet trække vejret. Det er ikke kun os, der nyder en gåtur men også både den grønne og blå natur, der taber på det. Det er også lystfiskeren, der kobler af fra hverdagen, der taber på det”.
I den vestlige Østersø omkring Kattegat er torskefiskeriet lukket helt ned og der fanges kun ganske få torsk i Kattegat. Til gengæld er der masser af torsk i Øresund, hvor vi har et trawlforbud. Derfor vil det give god mening at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i Lillebælt og i Storebælt.
”Jeg tror der er en sammenhæng, og at udlægningen af et trawlfrit område vil ikke kun være til gavn for vandlivet i Lillebælt og Storebælt, men vil forhåbentlig også sprede sig til de omkringliggende fjorde”.
SF foreslår konkret
At forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber – som minimum i de naturbeskyttede havområder og i den aftalte trawlfri zone i Lillebælt og i Storebælt.
At landbrugsaftalen opdateres så den sikrer den reduktion i landbrugets kvælstofudledninger, hvilket ifølge forskningen er en nødvendighed for at sikre god tilstand i vandmiljøet. Det kræver kvælstofreduktioner på mindst 4.000 ton udover den allerede aftalte indsats.
At regeringen får fingeren ud og realiserer den allerede aftalte indsats i landbrugsaftalen. Pt. er der kun iværksæt initiativer svarende til lidt under halvdelen af den aftalte indsats (4.600[1] af 10.800 ton[2]).
At der på kommer et jordanvendelsesprogram, der bl.a. skal sikre skovrejsning og udtagning af landbrugsjord, herunder for eksempel områder, der ligger ved lukkede fjordsystemer og i ådale. Programmet foreslås finansieret ved at mindske statens overskud tilsvarende.
At der hurtigst muligt genindføres naturbeskyttelseszoner i form af 10 meter brede dyrkningsfrie randzoner langs søer, åer og fjorde, hvor der ikke må sprøjtes, gødskes eller pløjes.
At vi i de hårdest ramte kystvandområder genindfører en normregulering, der lægger et loft over landbrugets brug af gødning indtil den annoncerede nye og forbedrede målrettede regulering evt. er kommet på plads.
At Danmarks havpolitik skal være økosystembaseret jævnfør havstrategidirektivet og inkludere alle presfaktorer således at alle de aktiviteter, der påvirker havet, holdes inden for havets bæreevne.
At den kommende klimaafgift i landbruget bliver indfaset hurtigt, så vi kan få udtaget lavbundsjorderne. De står nemlig ikke kun for hele 7 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, men ligger også ofte tæt på vandmiljøet og dyrkningen bidrager betydeligt til forureningen af dette.
At den kommende klimaafgift omfatter afgift på brug af gødning, som indfases hurtigt.
At der sættes meget mere fart på den omfattende skovrejsning, som selv regeringen lader til at mene er en god idé.
