Skraldebil og personbil stødte sammen

6. oktober 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag morgen blev en personbil ramt af en renovationsbil på Storegade i Nordborg.

“Bilen skulle svinge til venstre ind ad Toften, men føreren af renovationsbilen overså, at en personbil var i gang med at overhale lastbilen og drejede ud i traffikken efter at have holdt stille”, siger Peter Baum fra det lokale politi.

Der skete mindre materielle skader, men heldigvis ingen personskader ved uheldet.