Ludwig Dettmann
Pressemeddelelse:
1864 er et skelsættende år for både Danmark, Tyskland og grænselandet mellem dem. Krigen blev det første skridt mod skabelsen af Det tyske Kejserrige. Mens Danmark blev reduceret til en lille nationalstat i skyggen af Tyskland, blev Slesvig en del af det nye Tyskland trods en dansksindet befolkning i nord.
For at konkretisere krigens menneskelige perspektiver har vi valgt at sætte fokus på krigens aktører i forskellige samfundslag. Det sker gennem 30 montrer, der hver ser krigen gennem ét menneskes øjne – 15 danske og 15 tyske. Der er høj og lav, militær og civil. Udstillingen åbnes den 11. april.
Bonden, krigsinvaliden og maleren
Én af de danske personer er Henrik Hansen, der var landmand på Dybbøl Banke. Da de danske tropper trak sig tilbage til Dybbøl, meddelte de ham, at hans gård skulle rives ned, så der var frit skud. Med kone, børn, kreaturer og bohave måtte han straks flytte, først til slægtninge og siden til et husmandssted i en nabolandsby. Her oplevede han at have et større antal tyske soldater indkvarteret. Det var en belastning, selvom de tyske soldater for det meste opførte sig korrekt.
En anden er Peder Kjeldahl Pedersen, en husmand fra Lemvig-egnen, der var menig soldat. Han blev ramt af en grant i Dybbøl Skanser og fik sin højre fod revet af. Efter benet var blevet amputeret, blev han hjemsendt som krigsinvalid. Han fik tilkendt invalidepension, og med denne faste årlige indtægt kunne Kjeldahl gifte sig og forsørge kone og en børneflok på hele fem – uden at måtte ty til fattigkassen.
Den tyske maler Wilhelm Camphausen er en af tyske personer. I april 1864 rejste han til Sundeved som krigskorrespondent. I sin Illustrierte Tagebuch beskrev han kampscener, lejrliv, kampene i Sundeved, som var forbundet med store tab, samt overgangen til Als. Han beskrev i ord og billeder krigens grusomheder, landskabets ødelæggelse og de såredes lidelser. Camphausen udtalte sig også kritisk om den fanatiske slagmarksturisme og gengav det, som andre malere og fotografer afstod fra at vise: slagmarker overstrøet med lig og massegrave.
Krigens voldsomhed i et kæmpebillede
Camphausen var ikke den eneste maler, der skildrede krigen. I udstillingen kan man se en række malerier af både danske og tyske kunstnere. Nogle er malet kort efter krigen, andre senere. Især de tyske malerier vil være ukendte for de fleste danskere. På et stort og meget detaljeret maleri fra 1865 af Fritz Schultz ses de preussiske tropper storme skanse fem, mens Broagerland ses tydeligt i baggrunden.
Udstillingens største maleri er malet af Ludwig Dettman. Det består af tre dele med en samlet bredde på næsten ti meter, og bare midterdelen er næsten seks meter bred. Den forestiller pre
ussiske soldater, der angriber danske soldater med sabel og bajonetter og vajende fane. Personerne er legemsstore, og hele virkningen meget voldsom. Billedet er malet i 1914 som afsluttende punkt i den tyske udstilling, der i sommeren 1914 kunne ses i Sønderborg som en del af den tyske markering af 50-året for sejren. Det meste af tiden siden har det været rullet sammen, men nu, hundrede år senere, kan det igen ses i Sønderborg.
En detaljeret model af Dybbøl skanser – fra 1914
Ud over Dettmans maleri kan man se endnu en vigtig genstand fra den tyske jubilæumsudstilling 1914. Det er en uhyre detaljeret model af Dybbøl Banke og Sønderborg 1864, lavet i Berlin 1914 til udstillingen. Modsat maleriet har den dog været i Sønderborg hele tiden, og den har i mange år været en del af Sønderborg Slots faste udstilling om 1864. I anledning af 150-års-jubilæet er modellen blevet restaureret, og der er tilføjet en moderne formidling på interaktive skærme. Også på andre måder er den faste udstilling blevet delvis fornyet i anledning af jubilæumsåret, og den ses på etagen lige under særudstillingen.
Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek og Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Den er muliggjort takket være generøs støtte fra Region Syddanmark, Augustinus Fonden og Kulturstiftung des Landes Schleswig-Holstein.
Udover at tilføre krigen en ny vinkel er særudstillingen også en manifestation af nutidens positive forhold i grænselandet i dag, hvor der er udviklet samarbejde omkring markeringen af mindedage og jubilæer for 1864-krigen.
Fjendskab og skepsis er afløst af forsoning og samarbejde.
