Stop Madspild deler mad ud på torsdag

Stop Madspild gør klar til uddeling. Arkivfoto: Ole Kæhler
Stop Madspild gør klar til uddeling. Arkivfoto: Ole Kæhler
26. marts 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 28. marts kl. ca. 11.00 -13.00 bliver bagindgangen til Frivillighedens Hus forvandlet til en madoase, hvor der deles overskudsmad ud til dem, der har brug for det. Varerne består af produkter med kort holdbarhed, som ellers ville være blevet smidt ud.

Stop Spild Lokalt Sønderborg er din mulighed for at få gratis overskudsmad og samtidig bekæmpe madspild. Lokalafdelingens ca. 20 frivillige arbejder hårdt for at sortere og distribuere maden fra deres Madoase, som er en midlertidig platform til at reducere madspild og hjælpe økonomisk trængte med at få mad på bordet.

I Sønderborg samarbejder lokalafdelingen med ca. 25 butikker, hvor der hentes mad, som stadig er god, men ikke kan sælges på grund af udløbet datomærkning eller beskadiget emballage.