Syrisk forældrepar skal i fængsel og udvises

25. juni 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Et forældrepar fra Syrien, som har adresse i Sønderborg, skal i fængsel og udvises for at have tæsket deres datter, fordi de fandt ud af, at datteren havde “lesbiske tendenser”.

Vestre Landsret har mandag dømt pigens far et år og ni måneders fængsel, mens moderen får ni måneders fængsel.

Derudover udvises begge forældre af Danmark., oplyser TV2 Nyhederne

Det er en skærpelse af Retten i Sønderborgs dom, hvor moderens dom samt udvisningen af forældrene var betingede.

Pigen fik tæsk af sin far, mens hendes arme var bundet med strips. Moderen truede pigen med en kniv og sagde, at hun enten ville slå pigen eller sig selv ihjel, fordi hun bragte skam over familien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende tvang de datteren til at blotte sit underliv, så de kunne undersøge, om hun stadig var jomfru.

Få dage efter blev hun tvangsgift med en mand fra et pizzeria, hvor pigen arbejdede.

Ægteskabet blev dog ophævet af en imam få dage efter.

Datteren, som er psykisk påvirket af sagen, blev tilkendt en erstatning på 37.000 kroner.