Mandag eftermiddag standsede Politiet to biler, der har det tilfælles, at de blev kørt af mænd, der ikke har kørekort. De får hver en større bøde.
“Ved middagstid stopper en patrulje den første uden kørekort. Det er en 60-årig mand, der kørte på Augustenborg Landevej i Ulkebøl”, siger Mads Hansson fra Sønderborgs politi.
“Sidst på eftermiddagen standser politiet endnu en bil på Augustenborg Landevej. Her var det en 38-årig mand, der sad bag rattet”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.
De to mænd burde slet ikke have været bag et rat.