I et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg tirsdag blev en kun 15-årig dreng varetægtsfængslet.
Han er fængslet for grov vold mod en 12-årig dreng på det private opholdssted Alrunen i Broager i mandags.
Den 15-årige slog ifølge sigtelsen den 12-årige dreng med et jernrør. Den 12-årige slap heldigt fra overfaldet og fik blot småskrammer.
– Der var uenighed mellem de to drenge, der førte til slaget, siger Preben Westh fra politiet.
Den 15-årige dreng er fængslet i foreløbig fire uger.